418 / 645
404
Paul J. Reiter
mærkeligste Steder, midt inde i en Passage, anbringer
han ganske umotiveret et Udraabstegn. Spørgsmaalstegn
forékommer, hvor man venter et Punktum ; lange Sæt
ningsophobninger optræder uden et eneste Tegn, og
pludselig ødsler han med Kommaer, Kolon og Semiko
lon. Man faar det Indtryk, at Tegnene ganske som de
store Bogstaver anvendes som ren Dekoration i Texten
og ikke for at give denne Mening.
Det hele er i Sandhed et højst personligt Dokument.
Straks i Fortalen faar man at vide, hvor meget denne
store Ildebrand har betydet i hans Liv: Længe har han
med største Længsel ventet, at en af hans Landsmænd
skulde skrive en sam let Beretning om den, men da han
er blevet skuffet i sin Forhaabning, og da der nu er for
løbet hele 56 Aar siden Begivenheden, vil han selv gaa
i Lag hermed. Vi faar saa at vide, at den gamle Chirur-
gus, der — som nævnt — Livet igennem har været sy
geligt angst for Ild og Lys, først og fremmest har taget
sig for at moralisere og formane den „nedrige Stand“
paa det alvorligste til Forsigtighed. Det er ham nemlig
en bekendt Sag, at T jenestefolk omgaas mere med Ild og
Lys end deres Herskaber. Derfor opfordrer han alle saa-
danne til flittigt og eftertænksomt at læse hans Historie,
saa de maa „bekomme største afskye og Gruelse“ for
skødesløs Omgang med Ild. Og herved haaber han saa at
naa, at „Vores Allernaadigste Kongl. Residenze-Stad“
vilde blive skaanet for lignende græsselige Ildsvaader i
Fremtiden.
For øvrigt kan ogsaa de Fornemme og de Lærde have
Nytte af hans Bog, idet de derved „med Forundring see
og erkiende, Vor Herres den store Guds Tugtes-R iis, ja
Tugtes Sværd bedere at sige“, der dengang ramte alle
uden Standsforskel.
Vi faar endvidere at vide, at han nedlader sig til at
skrive paa Dansk for Almuens Skyld, skønt det er ham