423 / 645
Carl Friedrich Reiser
409
fremm-Tiiden saadane slige græsselige Ting for at Vor
Allernaadigste Kongl. Residenz-Stad maatte af Gud naa-
delig bevares hereffter for desligeste Luer og Ildsvaader,
at uforsigtige T ienestefolk maatte med efftertanke læse
og blive dog engang klog og forsigtig, fornufftigen al
omgaaes med Ild og Lys“.
Derefter kommer atter en Strøm af gammeltestament
lige Eder og Forbandelser. —
Efter den vidtløftige Fortale i Ildebrandshistorien
følger nu selve Beretningen, efter at Forfatteren paa et
Par Sider paa sin vanlige snaksomme Maade og under
mange Digressioner har præsenteret sig for Læseren med
nogle biografiske Data.
Hvad der gør Reisers Skildring saa ejendommeligt le
vende, p la stisk og dramatisk trods Forfatterens barokke
Facon, mange Sidespring, Moraliseren og Kommenteren
og derfor gør den til et Tidsdokument af betydelig Rang,
er just det subjektive hos Forfatteren. Trods alle Di
gressioner, trods det sære, gebrokne Sprog, er der en vis
Helhed over Frem stillingen; den skrider i sin Skildring
af Begivenhederne jævnt frem efter streng kronologisk
Orden, og ind imellem bringer han yderst realistiske Øje
bliksbilleder med Dialoger mellem de opskræmte Bor
gere, Soldater, Brandfolk o.s.v. Fam iliens gamle Tjene
stepige fik en Apoplexi, da hun saa Herskabets Hus
styrte sammen. En meget fræk Soldat kommer løbende
gennem de snevre Gader og raaber: „Der Tetiffel hol all
das Feur! So viel Feuer auch da ist, so kann ich den-
nøch nicht so viel Feuer bekommen damit ich meine To-
backspfeiffe anziinden kønne“.
Pastorinden i den tyske Kirke glemmer under den al
mindelige Panik at redde sine Kostbarheder, men kom
mer farende ud til den utaalmodigt ventende Kusk med
en gammel Syltekrukke og et Alenmaal i Favnen. Hen
des Mand, der er travlt beskæftiget med at redde sine
27