427 / 645
Carl Friedrich Reiser
4 1 3
den allerstørste ære og kunst at bespotte de redeligste
Folk og holde dennem for Nar, og drive største Giekke-
rie med dennem, mens vii vill overlade Hævnen til den
Allmægtigste, som hører samme til, og allerbest dømmer:
Nu veil an da, saa vill jeg da til sidst og til guter letzt
beslutte min Bog med denne Ønske at Gud for Jesu Chri-
sti Skyld bevare os for meere Straf;
For Exempel om den store Jehova ! vilde nu sige: Da
I nu ey har bedret Eder, og bar snart giort det meget
værre end Eders Forfædere, See, saa holder jeg jer 3de
store Ulykker for, hvoraf det maae staa jer frit at vælge
Eet af samme: Som Gud ! fordum lod forkynde den hel
lige Prophete Kong David, nemmeligen:
1) Enten Syv Aar dyyr Tiid,
2) Eller heele 3de Maanéder at flye for vore Fiender,
3) Eller 3de Dage Pestilentze i vore Lande at være?“
Og som den pathetisk Epilog sætter han „een rett gyl
den og herrlig Psalme som længe har været min Valgte
Liv Psalme, og skal ogsaa blive til min L iig-Psalme,
naar jeg Eengang bliver begravet“. Og saa følger paa
fejlfrit Tysk, øjensyn ligt omhyggeligt afskrevet, med 12
Vers: „Ich bin ein Gast auf Erden“. —
Allerede før det Forfatterskab, der gjorde Reiser saa
bekendt, havde han forsøgt sig som Skribent, men paa
et noget mere fagligt Felt. Det havde ikke været nogen
Succes. Hans videnskabelige Emnevalg er i al sin Pud
sighed karakteristisk for ham. I Joh. Clemens Todes
Tidsskrift „Medicinisch-chirurgische Bibliothek“ Bd. II,
S. 244 — 49 (11/3-1778) findes en tyskskrevet Beret
ning af vor Stadtchirurgus, indeholdende 5 „Observa
tioner“, hvis Formaal er at vise, hvor meget unge Men
nesker kan lære af gamle. Tode synes at have opfattet
dem som Kuriosa; han bringer dem under Overskriften
„Erquickung fiir die Leser“ og betegner Reiser som
„Amtsbarbier“ og ikke med nogen akademisk Titel.