425 / 645
Carl Friedrich Reiser
4 1 1
Hovedet og hindre Fordyrelse af Livsfornødenhederne
— alt dette og et Utal af dramatiske Smaaepisoder sk il
dres omhyggeligt. Det hele giver et paa sin Vis enestaa-
ende Situationsbillede, realistisk, dramatisk, springende
som en overmaade spændende Film.
Den omstændelige og tit yderst komisk højtidelige Stil
med de mange Forsiringer og Falbelader — som f. Ex.,
hvor Forfatteren fortæller om Bryggerkusken med de
løbske Heste, standsende efter en vild Fart gennem
snævre, brændende Gyder, der falder „død“ ned af He
sten, men „igen kommer til sig selv“ efter at være ble
vet vederkvæget med en Drik Vin, forstyrrer ikke B ille
det, men giver det hele et levende Præg af Forfatterens
sære Personlighed. Det krydrer ogsaa Fremstillingen, at
han ikke glemmer at fortælle, hvordan han midt i E len
digheden af Moderen blev slæbt ind i Huset hos Fætte
ren, den rige Kirurg Hess, og der trakteret „grævelig“
med de delikateste Retter og Drikke, „alt af den riige-
Mandsformue“. Tværtimod forhøjer det Virkningen, da
vi senere faar at vide, at hen paa Natten brændte ogsaa
Hess’ Hus, „og alle hans heele Anatomiske-Kunstkam-
mer med alle skiønne og meget rare beenrade af Menni-
sker eller Sceletons, saa og mange prægtige og meget
rare Chirurgiske-Instrumenter baade af Sølv, Guld og
staal, alt dette forgig og blev ynkelig fortæret af Ildslu
erne, min Fætter til allerstørste Skade“. --------
Slutningen paa dette Reisers ejendommelige Tidsdo
kument er lige saa overraskende som Begyndelsen.
Han ender med at besvære sig over, at hans salig Mo
ders Skæbne har været „ey andet end Nærings-Sorrig,
Modgang, Væderværdighed og Misundelse“, og, klager
han, „Det gaar mig hendes Eeniste efterladte Sønn ey
bedere, thi Mangel paa Indtægter, saa at mine svære og
store Udgifter disværre alletiider langt overstiger mine
Indtægter, dette er og bliver min daglige onde Skiæbne,