Carl Friedrich Reiser
4 0 5
en større Fornøjelse at skrive og tale Tysk, som han med
Selvfølelse betror Læseren, at han kender efter Reg
lerne. Tysk er hans Modersmaal, da Faderen er Meck-
lenborger, der har studeret i Rostock, og Moderen er Hol
stener. Og hvis han ikke havde lært det tyske Sprog, vilde
han være blevet „den største Ignorant og Empiricus,
Stymper og Dosmer“ i sin Anatomi og Kirurgi, for hvoi
findes der inden for hans fornemme Fag Bøger paa
Dansk heroin?
Han gør dernæst i Fortalen til Andenudgaven op med
sine spøgefulde Plageaander. Han opfordrer dem til al
afstaa fra „at være giftige Spinner, som ey andet giør
end suer Gift af de sødeste og uskyldigste Blomster“. Og
her svinger han sig hastigt op i en barok religiøs- gam meltestamentlig Pathos og sammenligner sig med Profe
ten Elisa, der ogsaa blev bespottet af nogle „unge Grøn
skoldninger og Snushaner“, mens Herren, den store Je-
hova, forsvarede ham og lod Bjørne komme ud af Sko
ven, som „sønderreve 42 Drengebørn i Tallet, dem a lle
sammen i mange stykker“. Disse formastelige, som tør
understaa sig i at bespotte Guds hellige Ord, frygter at
gaa i Kirke, fordi de „befrygter at Gvølfterne og Vølv-
ningerne maatte falde dem paa Hovederne“. Han titu
lerer dem „rette Øgle-Unger“, der ganske vist har deres
Borgerskab i det brændende Helvede hos deres Fæare,
de øverste Djævle. De har begaaet Synd mod selve Hel-
ligaanden og er værre end „een grov Tyv, og den aller-
groveste Hore“ o.s.v.
I Andenudgaven indleder han endda Fortalen med at
bringe et Hyldestvers og et „ærefuld-Berøinmelse-Brev“,
fra Brevskriverens Side tydeligvis ironisk ment. Men Rei
ser fattede ikke den Slags Ting.
Hvad hans Plageaander angaar, giver han dem først
for Alvor det glatte Lag i Fortalen til Livs-, Levneds- og
Forfølgelseshistorien. Han driver her sin Pathos saa vidt,