408 / 645
3 9 4
Paul J. Reiter
at undersøge, hvilke Egenskaber ved Fortidsoriginalernes
Psyke der bragte dem til at stikke saa stærkt af mod de
smaaborgerlige Omgivelser. Ikke sjældent vil det da vise
sig, at det, der betingede det afstikkende Særpræg,
var noget sygeligt i vedkommendes Anlæg og Sjæleliv.
Ofte kan det imidlertid nu saa længe efter være vanske
ligt at stille en Diagnose. Det kan have drejet sig om en
skikkelig og harm løs sindssyg, der ikke havde været til
saa meget Besvær, at man spærrede ham inde i Stadens
Daarekiste, men som Gadedrengene drev Halløj med. I
saa Faid er det oftest nogenlunde let at rubricere ham.
Vanskeligere ligger Sagen, naar det er en eller anden
psykopatisk Særling, man har med at gøre.
I Kong Frederik V ’s København levede der — som
en noget yngre samtidig af Holberg — en ejendommelig
Person, en af den københavnske Rokokos Originaler,
„Am tschirurgus“ i Staden, Carl Friedrich Reiser. Han
var allerede ved sit Ydre en iøjnefaldende Skikkelse. En
højst værdig og sin Værdighed hævdende Personage med
lange, tynde Ben, gammeldags Kalvekrøs og Paryk og
et i saaret Selvfølelse m isanthropisk fortørnet tørt, alvor
ligt Ansigt med markerede Træk og skarpe Linier, der
alle synes at udtrykke Beklagelse over Verdens og Men
neskenes Daarlighed. Han synes at have været habil i
sit Fag, men hans ærgerrige Ambition lod ham ikke
finde Hvile i den daglige Rutine. Han vilde præstere no
get stort og opsigtsvækkende, helst se sit Navn omgivet
med Udødelighedens Nimbus, og Anledningen gav sig,
da han paa sine gamle Dage optraadte som historisk-
moraliserende Forfatter i det Herrens Aar 1784.
Ved dette Tidspunkt udgav han en selvoplevet Skil
dring af den „store og fiirchterlige Ildebrand“ 1728, og
hermed fik han paa sin Vis tilfredsstillet sin Ambition.
Det værdifulde i Bogen, som vore Dages Læsere har let
ved at se, tilsløredes i Samtidens Øjne komplet af dens