403 / 645
Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920
tat, skulde man ved Finansaarets Udgang vende tilbage
til den gam le Valglov. Der skulde dannes et Forretnings
ministerium med [.Overformynder] Friis som Statsm ini
ster og Departementschefer og lign. som Ministre. Stau
ning ønskede Borgmester Jensen som Medlem, saa kunde
man ogsaa godt have en eller flere tilsvarende fra den
anden Side, f. Eks. Borgmester Kaper, hvortil jeg be
mærkede, at det fra vor Side i saa Fald burde være Be
cker, som alle godt kunde lide. Til den tekniske Behand
ling af Valgloven var Borgbjerg tilkaldt. Til Slut kom
Stauning til at huske paa, at der nødvendigvis skulde
udstedes Amnesti for politiske Forseelser; det var nød
vendigt overfor Syndikalisterne — og Ordet „Amnesti“
skulde der absolut staa, sagde han med et Smil . .
Formuleringen var til Slut gaaet saa hurtigt, at Be
cker knap kunde følge med paa Papiret. Becker sagde
til Slut, at det vel ikke var nødvendigt at tale med de
Radikale: „Næ n e j!“ sagde Stauning. Men han fastholdt,
at Overenskomsten rnaatte være truffet inden Kl. 4, da
han ellers ikke vilde aflyse Mødet i Borgerrepræsentatio
nen. Udsætte det til om Aftenen vilde han ikke af Hen
syn til mulige Uroligheder. „Det var altsaa svært at faa
dem med til det“, sagde Becker, da vi gik ud ad Døren.
Fischer, Fabricius og Becker kørte til Rigsdagen, mens
jeg efter Aftale, fordi jeg kunde virke som en rød Klud
paa Venstre og Højre paa Grund af min Henvendelse til
Kongen, gik op paa Raadhuset — for Kl. 3 at komme
til Gruppemøde for at erfare Resultatet.
Dette Fredsforslag vilde have været bedre i sig selv
og fordelagtigere for Højre som for Venstre end det, der
vandt igennem . Dette senere var det samme som vort,
blot uden de tilbudte Kauteler. Venstre paa Rigsdagen
stillede sig afvisende. Piper og ikke mindre Abrahamsen
derfor ligesaa. Fra Amtsraadet kender jeg kun altfor
godt den i og for sig baade brave og dygtige Pipers Ka