HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920

391

anden Side. Jeg blev sat til at gennemlæse og renskrive

Resolutionen, og uden mindste Forberedelse, ja uden en

Bid Mad maatte Becker rykke ind i Borgerrepræsenta

tionssalen for at foreslaa og begrunde den. Forhandlin

gerne i denne var vel prægede af Stundens Alvor; men

lidet betydelige. Borgergruppens Resolution, der gik ud

paa at nedsætte et Udvalg, der skulde henvende sig til

Rigsdagspartierne som en Slags Fredsmægler, blev for

kastet, de Radikales vedtaget, men Becker havde reser

veret os, hvis vort Forslag ikke vedtoges, da uden Optog

og Pres at foretage vor egen Henvendelse til Kongen.

Jensen vilde nødig med i Gadeoptoget og foreslog, at og-

saa vi borgerlige Magistratsmedlemmer skulde blive til

bage fra vor Gruppes Henvendelse, men da hans social

demokratiske Kolleger absolut vilde med, gik han i Spid

sen med Stauning. Overpræsidenten og jeg saa fra Raad-

husbibliotekets Vindue Toget drage af. Det var ikke sær

lig imponerende, straks flankeret af Menneskehobe og

generet med „Kasketdrenge“ med røde Klude og rødt

F l a g -----

Vi samledes efterhaanden hos Professor Fischer i

Bredgade, og mens vi afventede en udbedt Telefonsam

tale fra Amalienborg om, at Flertallet nu var til Ende

med sit, drøftede vi vor Henvendelse. Til min Glæde var

særlig Borgmester H. C. V. Møller ivrig for, at vi skulde

give Anvisning paa, at Ministeriet Liebe — efterat der

var skabt en ny Basis gennem politiske Forhandlinger

— skulde fjernes. Efter Meddelelse fra Hoffet gik vi ad

Amaliegade og gennem Kolonnaden. Just som vi kom

dertil, faldt der et Skud, og Publikum, der nu kun fyldte

maaske Vio af Pladsen, nærmest ved Kongens Palais,

kom stormende imod os i vild Flugt. Vi gik, stadig nogle

Stykker sammen, henimod Indgangen. Det var mest

20aarige Ynglinge, der fyldte op; de gav saamænd ret

skikkeligt Plads for os. En Borgerrepræsentant fortalte