397 / 645
Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920
3 8 3
har faaet Tid dertil. Det er da os tre Personer med vort
personlige indgaaende Kendskab til Byens Styre gennem
vor Virksomhed, der gerne vil fremstille Situationen for
Majestæten. Længe har en stor økonomisk Strid truet
Samfundet; den er trukket sammen til dette Øjeblik, da
en Stor-Lock-out er umiddelbart forestaaende. Det er af
største Fare, at en skarp politisk Krise falder sammen
med dette T idspunkt, og vi henstiller derfor til Deres
Majestæt at søge Udveje for at undgaa en Strid, der kan
blive skæbnesvanger under de revolutionære Forhold,
der hersker i hele Verden udenom os og ogsaa har an
grebet mange Sind herhjemme. Vi har Vished for, at der
vil indtræde en almindelig Lammelse af hele Byens Liv,
og at dermed Magter vil blive sluppet løs, som man vel
formaar at sætte i Bevægelse, men over hvis Handle-
maade man dog sluttelig maaske ikke vil have Herre
dømmet. Man kan overse Begyndelsen, ikke Forløbet og
Afslutningen“.
Kongen, der var bevæget, takkede, men Majestætens
Ord skal ikke gengives her.
„Borgmester Jensen
skildrede nu for Kongen, hvorle
des Arbejderpartiet under Krigens mange store Vanske
ligheder overalt havde søgt at holde igen — i Samarbejde
med de borgerlige Partier — skønt det havde haft et
svært Stade tit overfor deres egne Klassefæller. Da nu
Striden i en i Forvejen meget vanskelig økonomisk Stil
ling var kommet til at ligge saaledes, maatte Kongen
kunne forstaa, at Partiet maatte søge Forbindelsen ud til
Klassefællerne og optræde helt i Fællesskab med dem, og
han maatte raade Kongen til at søge ny Forbindelse med
den tidligere Begering.
Jeg
bemærkede, at jeg var aldeles klar over, at Kongen
aldeles ikke havde begaaet nogetsomhelst, der kunde be
tegnes som Statskup. Men jeg vilde dog paapege, at det
kun nyttede lidt, at Hs. Majestæt selv hævdede det, og at