392 / 645
3 7 8
Sigurd Thorsen
ældre Mødestyrer, i Langeliniepavillonen, 3— 400 Men
nesker — og aabnede Mødet med en Udtalelse om, at ef
ter min Overbevisning vilde i Dag trods alle vakte For-
haabninger — om Kortet tegnedes rødt for dansk, sort
for tysk — alle Sogne blive sorte. Min Skuffelse var
derfor ikke saa overordentlig som ellers sædvanligt . . . .
Saaledes var min Status i denne ene Side af den fore
liggende Situations Dobbelthed, da en Løbeseddel Man
dag den 29. Marts fra „Politiken“ af Raadmand Fr. An
dersen bragtes ind i den samlede Magistrats Møde og
straks tog al Interessen. Den meddelte M inisteriet Zahles
Afskedigelse.
Den anden Side af Sagen, den sociale, laa for mig spe
cielt som følger: Min sikre Overbevisning om, at der hos
Socialisterne kunde skabes konservative Momenter af i
den foreliggende bolchevikiske Verdenssituation afgø
rende Betydning, var efterhaanden — som ovenfor
skildret — blevet Udgangspunktet for min Politik . . . .
Under de alm indelige Lønforhandlinger med de kom
munale Arbejdere og Tjenestemænd i Efteraaret 1919
havde man kunnet holde væsentlige Uoverensstemmelser
mellem Partierne borte. Første Gang, det kneb, var paa
Spørgsmaalet om det Ekstra-Dyrtids-T illæg paa 20 Øre,
der i Vinteren 1920 blev tvunget igennem ved Trusel om
Strejke fra Gasværksarbejdernes Side. Da jeg af den
borgerlige Gruppe blev valgt til Ordfører for Magistra
tens borgerlige Mindretal, advarede jeg mod Socialdemo
kraternes Vigen paa dette Punkt.
Da jeg engang i Vinterens Løb omtrent samtidigt med
dette var tilkaldt til visse hemmelige Forhandlinger om
T ilrettelæggelsen af et borgerligt Værn mod Lammelse
af sam fundsmæssigt absolut nødvendige Virksomheder,
hævdede jeg .. . ., at det skulde være de i Staden (og
Staten) paa Valgrettens Grundlag retmæssigt siddende
ansvarlige Myndigheder, der skulde kræve Hjælp af Bor