379 / 645
Mamet ben Marot
365
jævnlig tage Affære, og det kom efterhånden til at stå
ham klart, at Tålmod og Blidhed ikke var tilstrækkeligt.
Åreladning blev prøvet et Par Gange, men uden Resul
tat, og da Jessen i Sommeren 1745 blev beordret til at
følge med Kongen til Holsten, besluttede han inden sin
Afrejse at give Mamet ben Marot en Lektion, som m å
ske kunde bringe ham til Fornuft: han lejede 2 ge-
worbne Soldater til at gennemprygle den tyrkiske
homme de qualité så eftertrykkeligt, at han efter eget
Sigende var 3 Uger om at komme sig. — I Regnskabet
står der diskret: „Den Soldaten 1 Mark 4 Schilling“ !
Det virker overraskende, at Kollegiet lod det komme
så vidt uden at underrette Kongen om, hvordan det stod
til. Algiereren var jo øjensynlig en Bedrager, i hvert
Fald ganske uværdig til at underholdes af Kongen. Det
blev i Virkeligheden et Par Skrivelser fra Mamet ben
Marot selv, der gav Anledning til, at Kongen kom til
Kundskab om Situationen. Algiereren havde den Dri
stighed at indsende en Klage over Lagos, som han be
skyldte for at forsømme hans Undervisning og for at
sørge dårligt for ham. Han underskriver sig her „Siri,
algirischer T lirck“. Kollegiet fik Klagen til Udtalelse,
og dets Frem stilling af Forholdene foranledigede Kongen
til at resolvere, at „skiønt denne u-skiønsomme Karl“
fortjener at sættes på et Skib og føres ud af Landet, vil
Majestæten dog vise Tålmodighed endnu en Tid, men
Algiereren skal være underkastet skrap Disciplin („med
at sætte ham i blaae Taarn eller paa anden Maade“ ),
og Andenpræsten ved Petri Kirke, Konsistorialråd
Rohn4), skal med Katecheten Pipers Hjælp overtage hans
Forberedelse til Dåben.
4) Anthon Christopher Rohn, Præst ved Kirken 1731—66.