378 / 645
364
H. P. Langkilde
ren 1743—44 var han syg i 4 Måneder, men Lagos mente,
at han simulerede, da han spiste og drak upåklageligt.
Når man prøvede at tale ham til Rette, blev han rasende
„og som plaget af en Djævel“. I det hele udviste han et
Sindelag, der kun lidet passede for den, der Som han
forberedte sig til Optagelse i den kristne Menighed, men
endnu værre var det dog, at han midt under denne For
beredelse begyndte at omgås nogle i Badstuestræde bo
ende Jøder og viste Tegn til at ville antage deres Reli
gion. Da Lagos gik ham på Klingen angående denne
Sag, kom han frem med den overraskende Oplysning,
at han egentlig var af jød isk Herkomst, men under et
Ophold i London havde han hos den tyrk iske Ambassa
dør afsvoret sin Religion og antaget den mohammedan-
ske. Jøderne her i København var ikke særlig begejstrede
for denne Trosfæ lle, hvis Upålidelighed var åbenbar, og
som desuden havde en stærk Tilbøjelighed til Drik og
Svir. På sine Aftenture kunde Mamet ben Marot træffes
i Kroer og Kældere i Selskab med Soldater; de Penge,
han fik udbetalt som Lommepenge, drak han op, og en
gang, da han stod uden Kontanter, solgte han Sølvknap
perne i sin tyrk iske Trøje og drak for Pengene, så han
i 3 Dage var fuld „als ein V ieh“. Han må utvivlsomt
have vakt stærk Opsigt på sine Ture i Byen. Det frem
går af et senere udfærdiget Regnskab, at der kort efter
hans Ankomst i Lagos’ Hus fra London blev indforskre
vet en tyrk isk Dragt, bestående af en kort blå Trøje med
Sølvknapper — den ovenfor nævnte -r- samt vistnok
lange Pludderbenklæder, men en Fortegnelse over hans
Udstyr viser, at han også kunde optræde i rød Kjole og
Paryk.
De første Klager over ham kom ikke længere end til
Kollegiet; dettes Sekretær, Justitsråd Jessen3), måtte
3) Erik Johan Jessen, fra 1745 Medlem af Kollegiet.