371 / 645
Franske Em igranter i København
3 5 7
i København ved at m iste sit Særpræg. Den adskiller sig
fra Hovedstadens øvrige Befolkning egentlig kun derved,
at Størsteparten af dens Medlemmer tilhører den refor
merte Menighed. Og for den opvoksende Slægt udviskes
efterhaanden ofte dette Kendemærke, idet Børnene af
blandede Ægteskaber opdrages i Statskirkens Lære og
konfirmeres af en Luthersk Præst. Endelig begynder og-
saa en Nivellering af den sproglige Særstilling, især i den
jævnere Del af Emigrant-Familierne.
Kun tilnærmelsesvis kan en Statistik — ved Hjælp af
Vejvisere og Folketæ llingslister — bygges over de i Kø
benhavn boende franske Familier i Aarhundredets anden
Halvdel. Thi Kolonien her ebber ud. De saa kraftigt sam
menknyttende sociale Baand findes ikke her som i Fre
dericia. De enkeltboende Franskmænd i København har
intet Midtpunkt udover den religiøse Samling og for
svinder i Mængden af Byens Borgere.
Tager man for sig den første Københavns Vejviser fra
1770, findes i den 40 franske Navne optagne. Nu kan de
første Vejvisere ingenlunde anses for en udtømmende
Kilde — adsk illige Navne kan være forbigaaet, som en
strengere og nøjagtigere Redaktion vilde have medtaget.
Dog vil man lægge Mærke til, at Personer med fremra
gende Navne og i repræsentative Stillinger næsten alle
er kommen med, saaledes alle Rangspersoner, Embeds-
mænd, Haandværksmestre, Købmænd, hvorimod man
forgæves vil søge efter den jævnere Befolknings Navne,
Smaahandlende, Arbejdsfolk o.s.v. Da nu ingen af den
franske Kolonis Medlemmer i det hele tilhører de lavere
Samfundsklasser, tør man nogenlunde regne med, at Vej
viseren har optaget deres Navne, som var af social Værdi,
og hvis fremmedartede Klang kunde live op imellem de
mange „Hansen“, „O lsen“, „Petersen“, som Vejviseren
dengang som nu vrim lede af. Ved en ret sandsynlig Gen
nemsnitsberegning fra de første tre Vejvisere bliver Re
sultatet, at i København fandtes omkring 1775 kun om