367 / 645
Franske Emigranter i København
3 5 3
ved at give Undervisning i sit Modersmaal, og fik snart
efter Ansættelse som Page-Hovmester. Han giftede sig
med en dansk Pige, Marie Svane, med hvem han i 1710
fik en Søn
Jean Guillaume,
som allerede i sit fjortende
Aar blev ansat ved Brandvæsenet og døde som Brand-
major 1777. Sønnen føjede
de la Garde
til sit Navn efter
en Tante, der ogsaa var kommen til Danmark. 1734
ægtede han
Sophie Renée des Rocques,
Datter af en
fransk Præst fra Languedoc, som hans Svoger, Præsten
Mourier havde henledt hans Opmærksomhed paa. En
nydelig og aandfuld Kvinde, som forstod at gøre sit Hjem
til Sam lingspunkt for de bedste af de herboende Fransk-
mænd. Langt senere fortæller en anden fransk Præst,
F. L. Mourier (en Descendent af den ovennævnte) om
Livet i det Mazarske Hj em: „Hun og hendes Mand mod
tog allerede i deres Bolig i Knabrostræde, men især si
den 1747 i deres Hus paa Købmagergade, saa og paa
deres Lyststed Louisenlund, saavel deres Slægtninger og
Venner, som alle franske Fremmede og hvert Menneske
af Opdragelse, uden forresten at indbyde nogen. Man
samledes ved Thebordet, ikke saa meget for at spille
Kort, hvilket slet ikke var noget, den gode Kone fandt
Smag i, som for Fornøjelsens Skyld, den, Samtalen skæn
kede, der sædvanlig var fransk. Man opførte ogsaa Mu
sik, et Talent, som Fru Mazar dyrkede med Held, da
hun havde en ovennaade behagelig Stemme. Sædvan-
ligen blev man der uden videre for at spise til Aften.
Enhver Fremmed, der kun havde nogen Levemaade, en
hver anstændig Mand, Lærd, Kunstner og V idenskabs
mand maatte besøge Mazars Hus; det var Vittighedens
og den gode Levemaades Segl. Det hørte ikke til hine
Pragthuse, hvor Ejerens Overdaad og Indflydelse ind
byder til at gøre Opvartning ......... nej, Mazars Hus var
et Venskabs Tempel, Vittighedens og Smagens hellige
Samlingsplads, et Hus, der besøgtes af Personer af høj