3 5 4
Julius Clausen
Stand, men især af Tidsalderens skønneste Aander, der
viste Agtelse for Konens Karakter, imedens de beun
drede hendes Vid og fandt sig der befriede for Tvang;
et Mødested for enhver, Udlænding og Indfødt, der ud
mærkede sig i hvilket Fag det end var; et ypperligt Til
flugtssted for enhver, der vidste at sætte Pris paa godt
Selskab. Enhver fortjent og oplyst Mand, som engang var
indført der, vedblev der beständigen at være velkommen.
De, som besøgte dette Hus og endnu lever, tænker sig
aldrig den Tid tilbage og m indes aldrig dette Hus uden
Fornøjelse og Savn. Dér saa man la Beaumelle — man
siger, at Sophie fægtede med ham — Mallet, Reverdil,
Roger o.s.v.“.15)
Ved den store Ildebrand i 1728 brændte Kirken i Got-
hersgade.. Menigheden blev dog ikke husvild, indtil Kir
ken var genopført, idet Greve
Gyldensteen
indrettede en
Sal til Gudstjenesten i sit Palais paa Hjørnet af Dron
ningens Tværgade. Mourier fortæller, at Sognefolkene
efter Tjenesten fik Lov at spadsere omkring i de
vidtstrakte Haver, som hørte til Gyldensteens Palais.
Denne Mand er en af de faa Franskmænd, som bringer
en større Kapital med sig, da han omkring 1711 kommer
til Danmark. En Eventyrer — rigtignok af den bedre
Slags — hvis Virksomhed sætter tydelige Spor, hvor han
kommer hen.
Hans egentlige Navn var
Jean Henri Huguetan.
Han
var af ringe Herkomst, født i Lyon 1654. Om hans Ung
dom vides ikke synderligt, dog saa meget, at han ved
dristige Børsspekulationer og en udstrakt Bankiervirk
somhed skabte sig en meget betydelig Formue. I de kost
bare Krigsaar i Aarhundredets Begyndelse henvendte
den franske Regering sig til ham om Laan. Hertil var
Huguetan villig, og mod gode Renter frem skaffede han
is) F. L. Mourier: Nogle berøm te Mænds og Qvinders Levnets-
beskrivelse, hvilke som Fremmede ere indkomne til Danmark.
2. Hefte. 30 ff.