363 / 645
Franske Emigranter i København
3 4 9
at ved blandede Ægteskaber skulde Vielsen foretages af
en luthersk Præst, og
Børnene af saadanne Ægteskaber
opdrages i Lu thers Lære.12)
Denne sidste Passus faar
størst Betydning. Thi den bevirker en fortsat Udtynding
af den reformerte Menighed. At dette sker saa forholds
vis hurtigt, synes at tyde paa, at de Reformerte i hvert
Fald en Tid efter Indvandringen ikke har følt alt for
varmt for deres Tros Bevarelse. Ellers vilde de blandede
Ægteskaber vel ikke være forekommet saa ofte.
Men i Aarene indtil hen imod Aarhundredets Slut
ning var dog naturligvis baade den religiøse og sociale
Isolation ret betydelig. Kolonien følte sig ret uafhængig
og trodsede ofte Reskripternes Bestemmelser. Flere Gan
ge trak et Uvejr op over dem, men Dronningen kom dem
ofte til Hjælp og fik det til at drive over. Til Afgørelse
af Tvistemaal mellem dem og Byens Borgere udnævnte
Kongen to Deputerede, Elias Hübsch og Cosmus Borne-
mann. Hertil synes de ogsaa flere Gange at have givef
Anledning. Københavns Borgere saa naturligvis ikke med
blide Øjne paa de Privilegier, der var givet disse forløbne
Franskmænd, som jo kunde skade dem i deres Næring.
I 1704 beklagede Vinhandlerne sig saaledes over, at der
var kommen adskillige „fremmede Nationer, som bragte
den største Handel“. De Fremmede var undertiden ogsaa
af en noget stridbar Karakter. De viste ofte Uhøflighed
mod Byens Øvrighed. Da en fransk Vinhandler i 1679
blev arresteret ffor øvrigt uden Grund), og man trak
af Sted med ham til Raadhuset, fulgte et helt Slæng
af hans franske Venner med. De sendte Bud efter Vin,
satte sig til at pokulere paa Politikamret og holdt en
syndig Kommers, indtil Vagten omsider fik sat de ubud
ne Gæster paa Døren.13) En anden Gang hører vi om
Gadespektakler mellem nogle unge Franskmænd indbyr
12) Kirkehist. Saml. III. 3. 160 og 169.
13) O. N ielsen: Kjøbenhavns Hist. V, 489.