3 4 4
Julius Clausen
franske Kapelmester Chaveau’s Hustru Livet, ligesom
Marquis De la Forêts Sønner og flere andre af den fran
ske Kolonis Medlemmer her døde en ynkelig Død.
Til sidst de af Koloniens Medlemmer, der særlig lagde
an paa deres danske Medborgeres flottere Vaner og for
fængelige Tilbøjeligheder: Danse- og Fægtemestre, Re
stauratører og Kokke. Ovenfor er nævnt, at der allerede
fandtes flere af d isse Folk i København, før der er Tale
om nogen egentlig Indvandring af Emigranter. Nu og i
det følgende Aarti forøgedes ganske vist deres Antal —
i 1690’erne tager 5 eller
6
Borgerskab som „franske Kok
k e“ — Kaffe- og Chokoladeskænkere -—-, men det er ikke
usandsyn ligt, at d isse Personer stod udenfor den egen t
lige Emigrantbevægelse og i Kraft af deres internationale
Profession i alle T ilfæ lde var kommen hid. Kun om to af
dem — den ene var Kongens Køkkenchef — vides med
Sikkerhed, at de regnedes for at tilhøre den franske Me
nighed.
Endelig var der mellem Emigrant-Holdet fra 1685
nogle ugifte Frøkener; Kirkebogen nævner fire. Særlig
Opsigt vakte de 12 „Confesseuses“ — Nonner, som hav
de afsvoret den katolske Religion og under frygtelige
Forfølgelser var rømt fra deres Klostre. De kom herind
ved Begyndelsen af 1700-Tallet. Dronningen tog sig
varmt af dem. I hendes Testamente blev de betænkt og
levede Resten af deres Liv sorgfrit her i Landet. Den
sidstievende Demoiselle
Chaume
døde først 1748.
Denne Oversigt viser, at den franske Indvandring i høj
Grad bærer et Tilfæ ldighedens Præg. Det er Mennesker
af alle Klasser, hvem Lykken ikke har været god, og som
vil prøve, om Skæbnen ikke vil vise sig blidere paa ny
Jordbund. Der er adskillige dygtige Folk iblandt dem,
men ingen, der rager særligt op. Fælles for dem alle er
manglende Kapital, hvilket frister til at formode, at det
lige saa meget er økonom isk som religiøst Tryk, der