354 / 645
3 4 0
Julius Clausen
likanske eller Lutheranske Kirke. Hvilket tydeligt viser,
at man nu ikke nærede religiøse Betænkeligheder, men
for enhver Pris vilde have de Fremmede herind. Derfor
er der en meget karakteristisk Forskel mellem de to Re
skripter: Det første (af 3. Januar) er mere almindelig
holdt, dvæler kun i en enkelt Paragraf ved de tilstaaede
Privilegier, tager derimod mange Forsigtighedsregler:
Reformerte maa ikke undervise Lutheranske Børn, de
res Præster maa afholde sig fra al Polem ik m. m. I det
andet (af 11. April) skænkes derimod det religiøse Mo
ment kun faa Overvejelser, medens en Mængde Særbe
stemmelser er kommen til, f. Eks. Told- og Accisefri
hed for Raastoffer (som sp ecia liseres), der alle tilsigter
yderligere Fordele for Emigranterne. Oplysende er det
at høre den svenske Gesandt,
Ande rs Lejonk lo
udtale
sig i disse rammende Ord om Regeringens Holdning:
„W isst år det, att man uti stor forhoppning hår år, att
kunna profitera af nårwarande conjuncturer och låcka
fråmmande Capitalister och Handtwerkare h it in, till
hw ilken ånda man icke så noga hår år om religion.“8)
De sidste Privilegier synes at have virket bedre end de
første. I Løbet af 1685 skete en ret betydelig Indvandring
af franske Emigranter, der omtrent fordoblede Antallet
af de i Forvejen herboende Franskmænd. I November
s. A. sam ledes de fleste af de Reformerte til en General
forsam ling, hvor der efter Dronningens Forslag opnaae-
des Enighed om at lægge den tyske Liturgi til Grund for
Gudstjenesten, der iøvrigt vedblev at foregaa i to Afde
linger.9) Ved hver Afdeling fungerede to Præster: ved
den tyske den nævnte Musculus og Werner Koene fra
Bremen, ved den franske foruden Mesnard
Jean de la
s) Danske Saml. 2. R., V, 148 ff.
9)
En kort Tid var der endog tre A fdelinger: en tysk, en neder
landsk, en fransk. Men de to første samm ensm eltedes snart. Menig
hedens Konsistorium bestod af 9 ældste, tre af hver Gruppe.