Franske Em igranter i København
3 3 9
de skulde overholde de Lutherske Højtider, og ikke un
der noget Paaskud gøre Propaganda for deres Lære.
Denne Gang mente man det alvorligt. Derom vidner
den næsten feberagtige Hast for hurtigst muligt at faa
alt ordnet. Der er allerede Planer fremme om at hjælpe
de Reformerte til en Kirke paa Christianshavn. 10. Ja
nuar beskikkedes Christian V ’s franske Hofmaler
Jacques
d ’Agar
til Generaldeputeret for den paatænkte Kirke, og
det paalægges ham at staa de ventede Emigranter bi
med Raad og Daad. Vilde man imidlertid vise sin gode
Vilje, kunde der naturligvis ikke ventes, til Gudshuset
paa Christianshavn blev færdigt, men man maatte med
det samme indrette en in terim istisk Kirke. Denne blev
ogsaa allerede aabnet 11. Januar i Vigant Mickelbeckers
Gaard ved Kalveboderne (Frederiksholms Kanal), oven-
ikøbet med Dobbelt-T jeneste samme Dag. Om Form id
dagen med Prædiken paa Tysk af Dronningens Hofpræst
Musculus.
Om Eftermiddagen efter fransk Ritus ved en
Præst
Ph ilip Mesnard
fra Charenton. Tilstrømningen var
ikke stor. Om Formiddagen havde Dronningen og Ge
sandterne givet Møde. Der var Skænderi om Pladserne.
Til den franske T jeneste var Menigheden meget lille.
Siden Privilegiernes Udstedelse var af franske Em igran
ter ogsaa kun hidkommen en gammel adelig Dame fra
Poitou med sine to Sønner, begge Marquiser, og sine
Datterbørn. Ikke en eneste Haandværker.
Det kgl. Brev til Rentemester Brandt havde udtrykke
lig betonet, hvad det var for Folk, man ønskede ind i
Landet. Det var Kapitalister og Manufakturister, og da
de stadig lod vente paa sig, udstedtes efter faa Maane-
ders Forløb et nyt Reskript (11. April), der tilstod end
nu flere Rettigheder, baade i aandelige og verdslige Sa
ger. Og da nu Afspærringen var hævet, blev Privilegierne
denne Gang udstrakt til alle fremmede Protestanter,
hvad enten de tilhørte den Calvinske, Zw inglianske, Ang