335 / 645
Stadsbibliotekar Jens Aarsbo
321
slavisk fulgte den uden at yde nogen selvstændig Indsats,
saa er det dog naturligt, at hans Virksomhed i de første
Aar foregik i nært Samarbejde med Lange, som var
Biblioteksbestyrelsens eneste virkelig fagkyndige Med
lem, og med hvem han derfor bedst kunde dele sin Glæ
de over den stærke Oplysningstrang, han mødte hos det
store Nørrebrofolk, og sine Bekymringer over de mange
Vanskeligheder, Reorganisationen nødvendigvis maatte
støde paa.
Et af de Punkter, Lange havde lagt megen Vægt paa,
og som ogsaa Aarsbo tillagde stor Betydning, var Opret
telsen af et Hoved- eller Centralbibliotek, hvortil de øv
rige Biblioteker kunde danne Filialer i Stedet for som
hidtil alle at virke sideordnede og indbyrdes ret isoleret.
Først i 1912 lykkedes det som en beskeden Begyndelse
hertil at knytte et Centralkontor med Aarsbo som Leder
til Udlaansbiblioteket i Griffenfeldtsgade, og her begynd
te man nu Forarbejderne til et Fælleskatalog for alle
Bibliotekerne.
Paa dette T idspunkt var Dr. Vedel afgaaet som Over
bestyrer. Som hans Efterfølger havde Dr. polit. Axel
Nielsen, dengang ansat ved Det kgl. Bibliotek, været paa
Tale, men da han i Stedet overtog et Professorat i Na
tionaløkonom i ved Universitetet, var det en Selvfølge, at
Aarsbo fik Vedels Post. Hans nærmeste Medarbejder blev
cand. mag. H. Hvenegaard-Lassen, der just var uddannet
ved Staten New Yorks B iblioteksskole og derfor velbe
vandret i de amerikanske Metoder for Udlaansnotering
og Katalogisering, som i de følgende Aar blev indført i
Kommunebibliotekerne; han blev en værdifuld Hjælper
ved Uddannelsen af det nye Personale, som nu efter-
haanden afløste de tidligere uuddannede Folk, og som i
Modsætning til d isse fik Biblioteksgerningen som Hoved
erhverv.
Fra 1. April 1913 blev det hidtidige Laanerkontingent
21