HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

5 4 4

N iels F riis

Kirke) maatte beordres at efterse paa førstkommende

Onsdag alle Stemmerne og andet Værket tilhørende. Om

det efter Contracten er forfærdiget, hvilket blev bevilget“.

I Samtiden nød Vor Frue Kirkes nye Orgel, og med

Rette, Anseelse som et prægtigt og et sjæ ldent Kunst

værk. Det hed om det — hvilket heller ikke var meget

forkert — at „med Hensyn til Størrelse var faa i hele

Verden dets Lige“. Mere overdrevne for en saglig Be

tragtning, men derfor ikke mindre pudsige, lyder Beskri

velserne af, hvorledes nogle af Orgelpiberne var saa

store, at en fuldkommen stor Mand kunde „staae inden

i een af dem“, og „dets Lyd og Klang var saa overmaade

stærkt, at Kirke-Muren rystede derved, hvorudover Or

ganisten sjælden turde bruge det med alle sine Orgel

piber“.26) Instrumentets rent musikalske Egenskaber vil

for Kendere fremgaa direkte af den anførte D isposition.

Her skal blot slaas fast, at det i sit Anlæg var et typisk

Barok-Instrument, præget dels af karakteristiske snær-

rende Rør-Stemmer, dels af de mange blandede Stem

mer, der maa have givet hele Værket en vidunderlig,

næsten sølvskinnende Klang. Det var et Instrument, som

det kort sagt nok havde været værd at have haft staa-

ende den Dag i Dag som et Minde om en interessant Tid

i Musikkens og Orgelbygningens Historie. Men Skæbnen

vilde det jo ikke saa, og Værkets Levetid blev kun kort.

Det er allerede antydet, at Kirkens Organist, David

Bernhard Meder, næppe nogensinde blev fortrolig med

det nye Instrument; ¡ikke blot maatte den ene af dets

Bygmestre, Peter Petersen Botzen, selv sætte sig til det,

da det ved Indvielsen gjaldt om at vise, hvad det duede

til; han maatte i stedse stigende Grad assistere David

Bernhard Meder i den daglige Tjeneste. I 1692 autorise

redes dette Forhold paa den i og for sig ganske selv fø l

gelige Maade, at „Ærlig, velagtbar og kunst erfarne unge

Mand“ Peter Petersen Botzen ansattes som Organist ved