562 / 645
5 4 8
N iels F riis
gives ved de andre Kirker hvor Møjen er mindre, han
dog maatte nyde noget mere til aarlig Løn“. Dette blev
bevilget ham, idet han fik 5 Sletdaler lagt paa, og efter et
nyt Andragende Aaret efter fik han atter 5 Sletdaler,
saaledes at han paa kort Tid opnaaede en Lønforbedring
paa ialt
100
pct.
Den musikalske „Magtfordeling“ i Kirken var ved
denne Tid fremdeles den samme som i tidligere Tider:
Organisten varetog fra Orglet sin rent instrum entale Del
af Tjenesten, medens Kantoren med Koret nede i Kirken
stod for den rent vokale. Denne kunde ved højtidelige
Lejligheder i større eller mindre Grad fremtræde under
støttet af Instrumentalmusik, dog ikke fra Orglet, men
fra Stryge- og Blæseinstrumenter, der tilsammen udgjor
de et mindre Orkester. De Musikanter, der skulde bruges
hertil, leverede Stadsmusikanten, der i en Henvendelse,
han i 1718 foretog til Konsistorium, klager over, at de 20
Rdl. om Aaret, han faar for denne Assistance, er for lidt.
Den eneste Ændring i Musikforholdene, der paa dette
Tidspunkt var i Færd med at ske, var den, at Organisten
paa Orglet begyndte at understøtte Menighedens og Ko
rets Salmesang. Med Sikkerhed er det ikke muligt at fast-
slaa, hvornaar denne Sammensmeltning af Orglets og
Korets Funktioner skete. Kun saa meget kan siges, at i
1720’erne eller 30’erne var den fuldbyrdet.28)
I Henrik J. Botzens Organist-Tid indtraf den forfær
delige Katastrofe, Københavns Ildebrand 20.— 23. Okto
ber 1728, som lagde Frue Kirke helt i Aske og dermed
berøvede den ogsaa det prægtige Orgel, som hans Fader
og hans Farbroder havde fuldført for blot en Menneske
alder siden. Ogsaa den anden akademiske Kirke, Trini
tatis Kirke, brændte ned, saa Vor Frue Menighed var
for lange Tider aldeles hjem løs og maatte holde til, hvor
der nu var Hjerte- og Husrum; en Del af de kirkelige