563 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 4 9
Handlinger henlagdes vistnok til Set. Petri Kirke. Der gik
mange Aar, før Vor Frue Kirke paany var under Tag, og
endnu flere, før et Orgels Toner atter klang under dens
Buer.
I 1739 udstedtes et kongeligt Dekret om Musikkens
Indretning i Kirkerne; det læstes paa Konsistorium og
kommuniceredes for Organisterne ved de to akademiske
Kirker, selv om det naturligvis ikke var rettet specielt
til dem, men til Landets Organister i al Almindelighed.
Da Dekretet giver et udmærket Billede af Forholdene, og
man navnlig ogsaa faar et godt Indtryk af Pietismens
Syn paa Kirkemusikken, skal dets Ordlyd hidsættes her.
Det lyder saaledes:
„Vor Bevaagenhed tilforn. Saasom Vi have fornummet,
hvorledes Organisterne ved Kirkerne efter eget Behag
tiltage sig den Frihed at bruge lange Præludier, hvormed
de, endog ofte med forfængelige Melodier, forlyste sig
selv, men forhindre Andagten, opholde Menigheden til
manges Fortrydelse, ja Forargelse, og til slet ingen Nytte
forlænge Gudstjenesten, og derudi lidet eller intet ville
lade sig sige eller rette: Saa er hermed Vores allernaa-
digste V illie og Befaling, at i Tilfælde Organisterne ved
Vor Frue- og Trinitatis-Kirkerne i Vores Kongel. Resi
d e n s s t a d København, at indrette deres Præludia saa
korte, og saaledes at akkompagnere Psalmerne med Or
gel-Værket, at naar der ringes Klokken
8
te tilsammen,
Præsten da Kl. 9 kan være paa Prædikestolen, og saa
å l’avenant, saa at Guds-Tjenesten før Prædiken ej mere
borttager, end een Time; til hvilken Ende, naar den
anordnede K irke-Psalme efter Epistlen var vidtløftig og
bestod af mange Vers, da andre bekendte Psalmer saa
som A lleneste Gud i ¡Himmerig og: Nu hede vi den hellig
Aand, da for at vinde Tid, kunde synges uden at blive