Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 4 7
holdsvis kort; i September 1711 blev han bortrevet, 50
Aar gammel, vistnok af Pesten. Han overlevedes af sin
Hustru, og i Ægteskabet var der, som han selv har op
lyst i Ansøgningsskrivelser, flere Børn, men disses Skæb
ne kendes ikke.
Vor Frue Kirkes Organist-Embede blev i Aartierne
herefter hos Medlemmer af Musiker-Dynastiet Botzen.
Ved Peter Petersen Botzens Død meldte sig, foruden
Trinitatis Kirkes Organist Elias Radick og Vor Frelsers
Kirkes Organist Johan Hiob Thielo, ogsaa den gamle
Orgelbygger og Organist ved Set. Petri Kirke Johan Pe
tersen Botzen, den afdøde Peter Petersen Botzens Bro
der, der dog ikke søgte paa egne Vegne, men for sin Søn,
den unge Henrik Johansen Botzen, der var godt 30 Aar
gammel og siden 1707 havde siddet som Organist ved
Sorø Kirke. Konsistoriums Afgørelse faldt, vel ikke
m indst af Hensyn til hans Fader, der efter alt at dømme
har været en anset Mand, ud til Fordel for ham. Han
fik Embedet paa Betingelse af, at „han stedse forestaar
bem:te Vor Frue Orgelværk troligen under hans Faders
Direktion og gode T ilsyn, og reverserer sig at give Far-
broderens, hans Formands Enke aarligen halvtredssinds-
tyve Rigsdaler (hans Løn var 300 Rdl.), saalænge hun
i ærlig Enkestand bortsidder“. Konsistorium maatte den
første Tid betale hans Husleje i København, da han det
første halve Aar ikke kunde rykke ind i sin Embeds
bolig i Fiolstræde „formedelst den smitsom Sygdom der
i Huset haver været“ ; ogsaa heraf synes det at fremgaa,
at Forgængeren er død af Pest.
Kun yderst sjæ ldent hører vi noget om Orglets og
Kirkens ringeste Funktionær, Bælgetræderen, eller som
han hed ¡i h ine Tider, Calcanten. Men i September 1712
rører han paa sig med et Andragende, hvori det hedder,
at „som han ikk e nyder uden ti SI. Dir. til aarlig Løn
for sin møje ved Orgelværket som er ringere Løn end