HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Poul Johs. Jørgensen

benhavn. I Realiteten var Dommen dog maaske nærmest

motiveret ved, at Højesteret ikke ansaa det Resultat,

Stadsretten førte til, for tilfredsstillende, og i hvert Fald

hlev Stadsretten i 1683 udgivet af selve Peder Resen, og

aabenbart, som Fortalen viser, i den Tanke, at det var

en gældende Lov.

Stadsretten af 1443 fik im idlertid ikke blot Betydning

i København, men i en Mængde andre danske Købstæder.

Man kan uden Overdrivelse sige om den, at den gjorde

Lykke. Købstæder rundt om i Landet kappedes om at

faa den overført til sig, helt eller delvis, eller reciperede

uden formelig Hjemmel flere eller færre af dens Reg

ler. København var den eneste danske Købstad, der i

det 15. Aarhundrede fik en om fangsrig ny Stadsret, der

var Resultatet af en sam let Revision og Supplering af

det fra ældre Tid foreliggende Lovgrundlag. Udenfor

Sønderjylland kunde i det højeste Ribes Stadsret, saa-

ledes som den var forøget og ændret i den yngre af Byen

selv tilvejebragte Redaktion, stilles i Klasse med den,

men Riberretten havde vistnok aldrig faaet nogen større

Udbredelse udenfor Ribe. De to østdanske Stadsretter,

Roskilde Stadsret og Skaanske Birkeret, der efterhaan-

den var blevet gældende i de fleste Købstæder paa S jæ l

land og i Landsdelene Øst for Øresund, stod derimod

trods de Tillæg, som ogsaa de havde faaet, meget tilbage

for den, baade med Hensyn til Omfang og derved, at

deres Indhold var langt mindre tidssvarende. Der var

derfor i mange Købstæder Trang til en mere moderne

Lov som den, der nu forelaa i Christoffer af Bayerns

Stadsret, og hertil kom, at København, efterhaanden

som den blev Rigets Hovedstad, naturligt blev den By,

hvis Eksempel man i første Række fulgte. Det var v ist

nok især Stadsrettens udførlige strafferetlige Bestem 

melser, som virkede tillokkende, idet de langt bedre fy l

destgjorde Tidens Krav end Forskrifterne i de andre