59 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
delvis havde sat ud af Kraft, fik en ny paa Dansk a ffa t
tet og derfor lettere tilgængelig Lov, der ikke blot tog
fornødent Hensyn til, at Staden nu hørte under Kongen,
men helt igennem reviderede den ældre Stadsret, idet den
fjernede det overflødige og forældede og formulerede
noget af det nye, som var blevet Resultatet af Udviklin
gen, men endnu kun forelaa som uskreven Ret.
De i Stadsretten indeholdte Regler blev naturligvis i
de følgende to Aarhundreder paa mange Maader ændret
ved den senere Lovgivning eller gennem Praksis, men
formelt rørtes der ikke ved den, og den vedblev saaledes
paa de Omraader, den vilde ordne, at danne Grundlaget
for den i København gældende Ret. Da de københavnske
T ing- og Raadstuebøger ikke er bevaret, kan man ikke
gennem dem følge dens Anvendelse i Praksis, men under
Appelsager, der indbragtes for Rettertinget eller Høje
steret, kan man ofte finde den anført. Hvorledes det gik
med den i den allersidste Tid før Danske Lov, kan være
lidt tvivlsom t. Under en i 1673 for Højesteret verserende
Sag,30) der i første Instans var paadømt af Borgmestre
og Raad i Christianshavn, hvor Stadsretten som neden
for omtalt var blevet indført, og som af dem var blevet
afgjort bl. a. i Henhold til Stadsrettens VI, 28 og 29 og
VI, 12, blev der under Voteringen af Kansleren og Peder
Resen, der da var Præsident i København, rejst Tvivl
om, hvorvidt Stadsretten („Privilegierne“ ) vedblivende
gjaldt, hvilket mentes at maatte afhænge af, om de var
blevet konfirmeret ved sidste Tronskifte (1670). Da det
ikke var sket, og Resultatet i Henhold til andre voteren
des Vota blev det, at Sagsøgte dømtes efter Landslov og
ikke efter Stadsretten, maa man have betragtet denne
som ikke mere gældende i Christianshavn, og dette
skulde da egentlig have haft Konsekvenser ogsaa for Kø
56) Utrykt Højesteretsdom 5. Juni 1673 (A. fol. 242).