58 / 645
44
Poul Johs. Jørgensen
V
Af det foregaaende vil det være fremgaaet, at Stads
retten af 1443, selv om den uden Tvivl har bragt en Del
nyt, dog ikke med Rette kan karakteriseres som en Re
formlov, snarest maaske med Hensyn til Ordningen af
visse Sider af Næringsvæsenet og med Hensyn til
Strafferetten, hvor det dog er usikkert, hvor meget af
det tilsyneladende nye der hviler paa ældre Sædvaner.
Om den bragte nogen større Forandring i Byens Forhold
til dens Herre, er vist meget tvivlsom t. Nogle af de Be
stemmelser i den ældre Stadsret, som vilde værne om
B iskoppens Herredømme og sikre ham den afgørende
Indflydelse i alle dens Anliggender, er vel ikke gaaet
over i Stadsretten af 1443, men disse Bestemmelser
kunde til Dels slet ikke finde Anvendelse, efter at Kø
benhavn var kommet ind under Kongen, og de er maaske
heller ikke forinden blevet haandhævet efter Bogstaven,
fordi de var affødte af den i 1294 foreliggende, for B i
skoppen særlig farlige Situation. Andre Bestemmelser af
samme Art er da ogsaa blevet staaende, navnlig alle de,
der krævede, at Fogden skulde bifalde Raadets B eslu t
ninger, og det heri udtrykte Princip har Kongen vel og
saa daarligt kunnet opgive paa Grund af den Betydning,
de københavnske Forhold nu havde faaet for ham og
hele Riget. Har Stadsretten bragt noget nyt i Forholdet
til Kongen, maatte det vel navnlig søges deri, at den
ikke sikrer Kongen nogen Indflydelse paa Raadets Sam
mensætning; men som tidligere berørt omtales Selvsup
pleringsretten paa en Maade, som ikke udelukker, at den
var ældre end Stadsretten, og det vigtige Spørgsmaal om
Beskikkelsen af Borgmestrene gaar denne helt udenom.
Hvad København vandt gennem Christoffer af Bayerns
Stadsret, var da i første Række det, at den i Stedet for
den gamle latinske Lov fra Bispernes Tid, som Udvik
lingen paa mange Omraader var vokset fra og maaske