53 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
senere Praksis viser ogsaa, at en Dom efter Stadsretten
stadig ikke medførte Tab af Æren, hvoraf Følgen blev,
at de højere Fyrretyvemarksbøder efter Stadsretten, mod
hvad der vel fra først af var tilsigtet, blev anset for en
lempeligere Straf end Tremarksbøderne. En særlig stren
gere Straffebestemmelse for „onde“, d. v. s. løsagtige
Kvinder, som talte usømmelige Ord mod nogen Danne
mand eller Dannekvinde, indeholdes i VI, 31; de skulde
sættes paa Kagen og hære Sten af Byen, d. v. s. lænkes
til Skampælen og i et beskæmmende Optog med „Sta
dens Stene“ hængende om Halsen i en Kæde følges ud
af Byen af Bøddelen. Denne Straf, der i første Række
var en beskæmmende Straf, indbefattede uden Tvivl
Forvisning, derimod, som en Sammenligning med VI, 29
viser, ikke legemlig Revselse. Stadsrettens Bestemmelser
om Ærefornærmelser49) med Undtagelse af VI, 30, der
ikke er omtalt i det foregaaende, og som sammenhæn
gende med den ældre Rets Bevissystem efterhaanden
tabte sin Betydning, hører til dem, der i den senere Tid
hyppigst ses anvendt i Praksis.
V, 31 forudsætter, at de verdslige Straffe suppleredes
af de kirkelige, der kunde ramme Handlinger, som ikke
omfattedes af de første eller i hvert Fald ikke ud fra
samme Synspunkter og i samme Udstrækning, hvad
f. Eks. gjaldt om Hor og Jomfrukrænkelse. Stadsretten
anerkender den kirkelige Straffemyndighed i Sager her
om, men bestemmer, at hvis de skyldige efter at være
lovligt forfulgt kom i Band og ikke skriftede og gjorde
49)
Meget lignende Bestemmelser findes blandt Tillæggene til
skaanske Birkeret (Schlyters Udgave Additamenta B ), hvor de dog
utvivlsom t gaar tilbage til den københavnske Stadsret. Blandt for
skellige andre Tillæg til Birkeretten, der forekommer i ældre
Haandskrifter af denne (Schlyter Additamenta A), findes Bestem
melser, der er nærbeslægtede med VI, 31 og V, 18; hvorledes deres
Forhold er til Stadsretten, tør jeg ikke afgøre.