48 / 645
34
Poul Johs. Jørgensen
Ogsaa med Hensyn til Handelen havde Besiddelse af
Borgerskab stor Betydning, idet fremmede Købmænd
eller Gæster, som de kaldtes, kun havde en paa mange
Maader begrænset Handelsberettigelse. Som ovenfor om
talt er Stadsrettens Regler paa dette Punkt ikke ud
tømmende, idet de blot tjener til at supplere, hvad der
allerede andetsteds var fastsat. Den vigtigste af de iøv-
rigt ret udførlige Bestemmelser er Bestemmelsen om, at
en Gæst ikke rnaa købe af en anden Gæst (III, 6 ),
hvilken i Forbindelse med forskellige allerede gældende
Indskrænkninger skulde sikre, at en af Parterne i en
hver Handel, der afsluttedes i Byen, var en Borger. D es
uden skulde Gæster under deres Ophold i Byen bo hos
Borgerne (111,3), de skulde benytte Borgernes Pramme
til at udskibe deres Gods (111,5), de maatte ikke, naar
bortses fra v isse grovere Varer, sælge deres Gods fra
deres Skib eller fra Skibsbroen, men skulde enten sælge
det ved den offentlige Vægt (111,10, jfr. V, 57) eller,
hvis det drejede sig om Klæde, Lærred og lignende,
bringe det til deres Herberg (111,8), hvor det dog ikke
maatte falbydes paa Gaden eller fra Vinduer, men skulde
oplagres paa Loftet eller i Huset eller Gaarden (III, 12);
dog maatte fremmede Kræmmere staa ude med deres
Varer i tre Dage en Gang om Aaret (111,11). Det var
strengt forbudt Borgere at medvirke til Omgaaelse af
disse Regler ved at handle med Gæsters Penge, altsaa
for deres Regning (III, 14). Som ovenfor nævnt er det
muligt, at disse Bestemmelser for en væsentlig Del var
nye. De var et Led i de Bestræbelser, Lovgivningen a lle
rede længe, men indtil Erik af Poinmerns Tid kun mere
spredt havde udfoldet for at holde de hanseatiske Køb
mænd Stangen og sikre de danske Købstæders Borgere
den indenlandske Handel.
Om Borgernes Pligt til at svare Skat til Kongen eller
Byen høres kun, at enhver skulde betale, som han havde