45 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
tegne som kommuale Foranstaltninger. Ifølge V, 4 er det
Foged og Borgmestre og Raad, som skønner over, hvor
vidt Veje eller andet er af Nytte for Staden, medens det
paa den anden Side efter V, 39 er Borgmestre og Raad
alene, der fritager for at udfare, ikke blot i Stadens
Ærinde, men ogsaa i Kongens Udbud. Dog kan det næv
nes, at det efter V, 16 synes at være Borgmestre og Raad,
der paa egen Haand paalægger kommunal Skat.
Hvor det drejede sig om Udøvelse af Øvrighedsmyn
dighed, var Borgmestre og Raad med paa alle Omraa-
der og kunde altsaa i ligesaa høj Grad som Fogden be
tegnes som Byens Øvrighed. Det var saaledes Raadet, der
sammen med Fogden udøvede Stadens Autonomi, men
her krævedes yderligere — vel paa Grund af Københavns
særlige Betydning — Indhentelse af Kongens Samtykke
(V, 23 ). Det var Raadet og Fogden, der sammenkaldte
Borgerskabet, naar der fandtes Anledning dertil, og det
var omvendt til dem, at Almuen maatte henvende sig med
sine Klager (V, 12). De var med til at meddele forskel
lige T illadelser og Dispensationer, til at gennemføre Eks
propriationer til Stræder eller Veje (V, 7), til at fatte
Beslutning om tvungen Afgivelse af Tømmer, Sten og
andet (V, 8 ), til at tvangsindlægge Spedalske (V, 36),
til at ordne Bebyggelsen i Staden (V, 49) o.s.v. Nogen
alm indelig Bestemmelse om, at Foged og Borgmestre og
Raad skulde føre T ilsyn med, at Lovgivningen om Næ
ringsvæsenet overholdtes, eller med Lavene, findes ikke
i Stadsretten, der kun indeholder enkelte spredte Ud
talelser herom (II, 2, III, 3 og 9, V, 18), men dette beror
vel paa, at Privilegierne fra Erik af Pommerns Tid42)
afgav den fornødne Hjemmel, i hvert Fald med Hensyn
42) Frd. for de sjæll. Købstæder 15. Febr. 1422 § 1, Priv. for Kø
benhavn 28. Okt. s. A.