47 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
var født i København, allerede derved var Borger, m e
dens den, der kom udefra og vilde nedsætte sig i Staden,
maatte optages i Borgerskabet, hvilket skulde ske inden
en vis Frist (V, 34 ). Ved Optagelsen aflagdes Troskabs
ed baade til Kongen og til Staden (V, 1), hvilket tyder
paa, at Optagelsen er sket ved Foged og Raad i For
ening.45) Borgerskabet fortabtes ved Fraflytning i mere
end Aar og Dag og maatte da eventuelt paany erhverves
(V, 33 ); det kunde ogsaa fortabes ved visse Forseelser
(V, 18).
Det forenede Borgerskabs Indflydelse paa Byens Sty
relse maa antages at have været ret ringe. Bortset fra
den ovenfor omtalte Bestemmelse, der forbyder det at
sam les uden efter Indkaldelse af Fogden og Borgmestre
og Raad, indeholder Stadsretten intet derom, men der
kunde dog altsaa blive Spørgsmaal om Borgerforsamlin
ger, naar Myndighederne, ønskede at faa en saadan For
sam lings T ilslutning til en eller anden Foranstaltning,
undertiden maaske ogsaa, naar de ønskede at høre dens
Raad.
At en Person var Borger, havde især Betydning med
Hensyn til hans Adgang til at drive Næring. Ifølge V, 15
kunde kun Borgere udøve Haandværksnæring, hvortil
dog yderligere krævedes Optagelse i vedkommende Lav.
Udskænkning af tysk og dansk 01 var ligeledes forbe
holdt Borgere, men var iøvrigt en fuldstændig fri Næ
ring, som enhver kunde give sig af med (1,5 og 6 ).46)
Det samme var Tilfældet med Salg af dansk 01 ud af
Huset (I, 6 ), hvorimod Salg af tysk 01 paa denne Maade
kun maatte ske fra Stadskælderen, som dreves af Borg
mestre og Raad og var en af deres Indtægtskilder (1 ,4 ).
45)
v , 18 synes dog i Strid hermed at forudsætte, at det var
Borgmestre og Raad alene, som raadede for Forholdet.
40)
Ret til at falholde dansk 01 tilkom ogsaa Kvinder, skønt
disse ikke kunde blive Borgere (1,6 ).