44 / 645
30
Poul Johs. Jørgensen
vred Hu og ubekvemme Ord, kunde dette tyde paa, at
Forholdet heller ikke i København har været det bedste,
og en Bestemmelse som V, 58, der tillagde Borgmestrene
og Raadmændene, der altid hørte til de mest velhavende
Borgere, Frihed for den aarlige Byskat, har næppe været
egnet til at stemme Borgerskabet blidere.41) Bestemm el
sen i V, 21, hvorefter den, der holdt sig for Raadmand
uden at være beskikket af Borgmestre og Raad, endog
skulde m iste sin Hals, hvad vel maa forudsætte, at det
drejede sig om et egentligt Oprørsforsøg med Indsættelse
af et nyt Raad, peger i samme Retning, men er dog af
mindre Beviskraft, fordi den er overført fra den ældre
Stadsret, der blot havde en mindre streng Straf. Det
samme gælder om V, 12, der under L ivsstraf forbyder
at gøre nogen Samling i København uden efter Indkal
delse af Foged, Borgmestre og Raad, en Bestemmelse,
der for København erstattede de mod Sammenrottelser
af Borgerne rettede Bestemmelser i de fleste andre af
Christoffers Privilegier.
Om Borgmestre og Raads Beføjelser indeholder Stads
retten en Mængde Bestemmelser, der med faa Undtagel
ser kræver, at Raadet handler sammen med Fogden.
Hele denne Ordning havde allerede Hjemmel i den ældre
Stadsret, der i Kap. 21 endog forbød Raadet at sam les,
uden at Fogden var nærværende, og naar den er er be
varet i Stadsretten af 1443, beror det rimeligvis paa, at
der i København var en „Foged af Slottet“, der indtog en
højere Stilling end Raadet.
Med Hensyn til Nødvendigheden af Fogdens Medvirk
ning synes der ikke at være gjort nogen bestem t Forskel
mellem Øvrighedshandlinger og hvad man nu vilde be
41)
Af Priv. 18. April 1458 ses, at Skattefriheden ikke har ladet
sig opretholde udover Christoffers Tid, men den fornyes nu af
Christiern I.