392
Forstaden udenfor Nørreport.
der bode 137 Familier her, der betalte Kopskat, foruden de
Fattige, der ikke nævnes. Her var 14 Beboere, der bode i
deres egne Huse, men desuden var der hele Husrækker, hvor
Smaafolk bode til Leje; disse var Konrad Possementmagers
Boder til 13, Henrik Dreyers Hus til 21, Johan Eriksens
Hus til 28, Johan Eriksens Boder til 16. Jens Hvids Boder
til 7, Jens Kjeldsens Hus til 15 og Johan Funks Hus til
23 Familier1). I 0. Sperlings Selvbiografi2) omtales her det
Hus, hvor Dina Winhofers Moder bode i en snæver Gyde
imellem nogle Haver.
Bebyggelsen var allerede saa stærk 1618, at man kunde
tænke paa Opførelse af en Kirke, hvilket dog først længe
efter blev til Virkelighed3). 1624 fik en Brygger Tilladelse
til at bruge sin Næring udenfor Nørreport. Man begyndte
endog at drage udenfor Søerne, ti 1630 fæstede Jakob
Qvirinsen de Kock en Grund norden for Peblingesøen, østen
for Teglgaarden og vesten for den alfare Vej (nu Nørre-
brogade), ialt benved 4 Tdr. Land'1).
I Anledning af en omstridt Grund mellem Acciseboden
og Sortedamssø, gav Magistraten 1, Sept. 1717 følgende Be
skrivelse af den gamle Forstad:
„Før Forstaden for Kjøbenhavn in Augusti Anno 1658
blev afbrændt, da stod Stadens Nørreport af Tømmerværk
bygget lige for samme Gade, som den siden af Murværk
blev bygget og endnu ligger, og var da paa den højre
Haand, naar man kom ud af Ravelinen, ved Vejen over
Pebliugebroen først en bred Plads med Landevejen, som gik
ilden om Staden. Derhos laa den Kirke, som kaldtes Ny
Kirke, med en stor Kirkegaard, hvor da udenfor samme
Kirkegaard var alfar Vej til de Ejendomme, som laa uden
for, item Stræder imellem de der liggende Huse og Ejen
domme, derefter længer ud mod Sortedam laa denne om
l)
K.
D. VI 333— 39.
*) Ved Birket Smith S. 158. 3)
Foran
S. 115 flg.
*)
K. D.
I 646, II 759.




