407 / 502
Ladegaarden.
397
2 Mælkedejer, 1 Malkepige til hver 18 Kør, 1 Røgter for
hvert 100 Kør. Tærskerne skulde være paa Akkord (Pund
tærskere, som de hed i Jylland i min Barndom, et Pund er
4 Tdr. Byg); der bode desuden Husmænd paa Vangene. Dog
er her sikkert en Fejl i Kancelliets Kopibog; her maa læses
Ny Ladegaard og ikke Nyby1).
Endvidere har Islemark
været udlagt til Fædrift; det hedder 1655, at den hidtil
havde været udforpagtet og at Kongen selv vilde bruge den,
men dette er efter Ladegaardens Udforpagtning2).
Ogsaa
Kongens Enghave er fratagen Bønderne i Valby; den var
1653 pantsat, men Kongen vilde da selv tage den i Brug.
Foruden disse Marker drev Kristian IV under Ladegaarden
Jonstrup Vang, Kongseng ved Køge Kro og Eugen Thost-
holm, som blev slaaet af Roskilde Borgere. Disse Marker
blev igen skilte fra Ladegaarden, da den udforpagtedes3).
Allerede inden Kongen fik Skøde paa S. Jørgens Gaard, af
sluttede han 9. Dec. 1620 en Overenskomst med 2 Tømmer-
mænd om Opførelsen af „en stor Lade“ , 100 Bindinger lang,
30 Alen bred, 15 Alen høj og takt med Brædder. Det ses,
at denne „Lade“ skulde være Stald, ti der er Tale om, at
Tømmermændene selv skulde forfærdige Krybberne.
For
hver Binding at hugge, oprejse og „tilfulde“ skulde de have
107* Dir. og Kongen vilde give dem Folk til at oprejse
Huset, naar det var færdigt, og Vogne til at føre Tømmeret
til Stedet. Det ses, at Kongen allerede i Oktober havde
ladet arbejde paa at „sidslaa“ Tømmeret4). Denne Lade har
ikke været solid bygget, ti den blæste om i Januar 1628,
hvorved meget Kvæg omkom.
I Bygningsregnskabet for 1622 ses det, at Murmester
Kristoffer Flek arbejdede paa den store ny Ladegaard mellem
Nørre- og Vesterport. Tømmerstilladset er altsaa nu oprejst
og der blev muret mellem Stolperne. Der tales samme Aar
*) K. D. V 60. 2) K. D. V 386. 3) K. D. V 277, 360. 4) K. D.
II 642— 43.