410 / 502
400
Ladegaarden.
2200 Rdl., og desuden skulde han betale 100 Læs Brænde,
som Lensmanden skulde udvise ham af Kronens Skove, lige
som ogsaa Masken til Køerne fra Kongens Bryghus. Hvis
det forlangtes, skulde han til Kapitelstaxt levere Kornavlen
paa Kongens Provianthus ligesom Mælk og Smør.
Han
maatte ikke bortsælge Halmen, men skulde fodre den op
paa Stedet.
Bygningerne skulde Kongen holde vedlige.
Denne Forpagtning blev fornyet indtil 1651, da Ladegaarden
fik en anden Bestemmelse. Han beholdt dog endnu Græs
ningen i nogen Tid efter1).
1647 var der Tale om, at Plankeværket om Svinehaven
var ødelagt og 1656 synes Taget at være meget brøst-
fældigt, ti der paalagdes en Afgift af Bønderne i Lenet af
1 Trave Langhalm af hver Gaard, og hvis det ikke var nok,
da lige saa meget til2).
Peder Svenske hed egenlig Peder Kristensen, og var
ingen Svensker men en brav Jyde, der havde gjort Tjeneste
i Kalmarkrigen og deraf fik Tilnavnet for at skælnes fra en
anden Mand af samme Navn.
Han var en Tid Kammer
tjener hos Kristian IV’s Sønner Frederik og Ulrik, fik siden
baade Kjøbenhavns og Frederiksborg Ladegaarde i Forpagt
ning og købte 1652 Krogerup, der efter hans Død gik over
til hans Svigersøn Hans Rostgaard, ogsaa en jydsk Bonde
søn. Peder Svenskes Hustru Anne Jensdatter var en Datter
af Bonden Jens Iversen fra Bandsbøl i Vestjylland i Hemmet
Sogn og Broderdatter af Biskop Iver Hemmet i Ribe. Fra
samme Egn som hun var den under Kjøbenhavns Belejring
bekendte Jens Lassen, siden Landsdommer og stor Ejendoms
besidder, hvem Hans Rostgaard kalder Svoger; han har for
modenlig været beslægtet med Peder Svenskes Hustru.
Peder Svenskes underholdende Samtale beskrives af HansRost-
gaards Biograf Lavrids Thura, der beretter om hans levende
x) K. D. I 660, III 255— 256, 808— 309, 353—354, V 323, 361.
s) K. D. V 306, 399.