414 / 502
404
Vej til Roskilde.
I Frederik II’s Tid blev Forholdene anderledes. 1571
fik Lensmanden Befaling om at gøre Vejene gode og for
bedre Stenbroerne, hvor de var opkørte, samt bygge Broer
over Vejene med stærke Pæle, tykke Bulfjælle og faste Ræk
værker, saa vejfarende Folk kunde komme frem uden Fare;
især skulde han straks istandsætte Vejen mellen Kjøbenhavn
og Vindbyholt, søndenfor Fakse, hvor Kongen havde en
Gæstegaard; det var altsaa Køgevejen, der skulde forbedres;
den gik over Valby, Vigerslev, Avedøre og fulgte Stranden
fra Store Vejleaa; i forrige Aarhundrede lagdes den i en
Bue over Flaskekroen langs Stranden. 1574 udstædtes Be
faling om, at da alle Veje i Sæland var meget smalle, saa
man kun med stort Besvær kunde komme frem, skulde de
udvides, ligesom Vognene skulde gøres saa brede som jydske
Vogne; over onde Vejler og Bække skulde der lægges
Stenbro. Da Vejene og Stenbroerne i Kjøbenhavns Len 1597
var meget opkørte og fordærvede, fik Bønderne Befaling om
at gøre dem istand1).
Ogsaa Vejen til Roskilde gik over Valby; paa Valby
Bakke eller Bjerg, som det da kaldtes, blev 1617 bygget en
Bolig for en Skovrider eller, som han hed, Hederider for
Kjøbenhavns L en2), Hvad der nu hedder Damhussøen, hed
oprindelig Dammen, ti Rødovres ældste Navn er Ovre ved
Dammen; siden hed Søen Langvadsdam, det vil sige Lang-
vasedam, efter den lange, opkastede Vej eller Vase langs
denne, der var til meget Bryderi for Vejfarende, især efterat
Dammen var bleven Hovedsted for Kjøbenhavns Vandforsy
ning. 1622 fik Bønderne i Lenet Befaling om at gøre Vejen
istand mellem Valby og Langvadsdam og 1633 hedder det,
at samme „Vej og Stenbro
41
er ganske forkørt og fordærvet,
hvorfor det skulde overvejes, om det ikke kunde paalægges
Bønderne i Kjøbenhavn, Roskilde og Tryggevælde Len,