![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0409.jpg)
Ny Hollænderby.
401
Skildring af Fortidens Hændelser og hvorledes han aftegnede
Krigens Gang med Vin, som var spildt paa Bordet. Peder
Kristensen er dog især mærkelig ved at være Fader til den
trofaste, modige Dannekvinde, der blev Hans Rostgaards
Hustru, hvis Forhold under hendes Mands farefulde Hen
givenhed for Frederik III er bekendt.
1651
blev der gjort en stor Forandring med Lade
gaarden. Alt hvad der nu hedder Frederiksberg Sogn havde
i 30 Aar været en eneste stor Mark, hvilket i vore Dage
næsten synes utroligt, naar man ser, hvorledes her Hus paa
Hus daglig skyder sig i Vejret. Kongen overdrog nemlig nu
til 20 Hollændere fra Amager hele Ladegaardens Mark som
Ejendom for aarlig Afgift af 700 Rdl. eller Naturalydelse af
Kalve, Lam, Smør og Mælk til Hofholdningen til en bestemt
Pris, en Kalv paa 1 Maaned for 4 Rdl., et Lam for 1 Rdl.,
et Pund Smør for
8
Sk., en Pot sød Mælk for 1 Sk., en
Pot sur Mælk for det halve. Befalingsmanden paa Slottet
skulde desuden som hidtil til sin Husholdning have hver
Uge 4 Pund Smør, 16 Potter sur Mælk, 12 Potter sød
Mælk.
Derimod skulde Amagerne være forpligtede til at
opbygge en By paa 20 Gaarde og de skulde der nyde de
samme Privilegier, som deres Forfædre i Hollænderbyen paa
Amager.
De skulde være fri for enhver Slags Tiende,
Hoveri og Æ gt, undtagen Kongens Fadebursrejser.
Om
Somren skulde det Kvæg, der indkøbtes til Slagtning til
Hofholduingen, græsse paa deres Mark 8— 14 Dage, ligesom
de om Vintren skulde have det paa Foder som i Peder
Svenskes Tid, dog vilde Kongen lempe sig efter dem. De
store Huse paa Ladegaarden maatte de foreløbig bruge, men
de smaa Huse maatte de nedbryde og bruge til deres ny
Gaarde. Kongen lovede dem ogsaa Hjælp til at bygge en
Kirke fo r 1).
Den By, som de umiddelbart efter opførte, var den først
l ) K. D. III 372—73.
26