![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0410.jpg)
402
Ny Hollænderby.
saakaldte Ny Hollænderby eller Ny Amager, siden Frederiks
berg By eller Alleegade, altsaa omtrent paa samme Sted,
som Solbjerg havde ligget.
Paa et Sted kom der dog et
Anlæg, der ikke skyldtes Amagere, nemlig den Krudtmølle,
som blev anlagt ved Grøndals Bro af Tøjmester Peter Kalt-
hof og efter ham hed Kalthuset. Om denne Oprindelse til
Kalthusets Navn giver Resen Underretning 1682 (Ferske- og
Brøndvands Bog, S. 109).
Foreløbig blev det anvist Hollænderne at søge den ny
Kirke udenfor Nørreport, men 1652 fik de allerede egen
Kirke; 1654 tillod Kongen dem at underhandle med Præsten
i Rødovre om , at han i nogen Tid skulde forrette Guds
tjeneste for dem, indtil de bedre kom paa Fod og selv
kunde kalde og underholde en Præst1). De fik dog Mathias
Hildebrandt, der 1660 tillige blev tydsk Præst paa Kristians
havn. Kirken laa lige overfor den nuværende, der hvor Have
selskabets Have nylig har faaet Plads.
Det var vistnok ikke saa let for Nybyggerne at komme
i Gang, ti 3. Decbr. 1652 klager Kongen over, at de ikke
efterkom deres Forpligtelser med Hensyn til at fodre Kongens
Øksne og Faar eller levere Smør til Hofholdningen, men
1657 fik de Godtgørelse i deres Afgifter for begge Dele2).
Under Kongens Pengeforlegenheder var Hollændernes
Stilling dog noget usikker.
1658 fik den omtalte Peter
Kalthof Anvisning paa Landgilden og 1659 pantsattes den til
4 Vinhandlere, der tillige fik Tilladelse til at forhandle med
Hollænderne om Afstaaelse af noget af Marken, en Til
ladelse der siden blev skæbnesvanger for disse.
Endnu
værre saa det ud, da Kjøbenhavns Borgere i Maj og Avgust
1658 fik Kongens Tilsagn om som Godtgørelse for de Jorder,
der var udlagte til Fæstningsværkerne, at faa det tilbage af
Ladegaardens Mark, der tidligere havde hørt til S. Jørgens
Gaard 3).
') Ny kirkehist. Sml. III 161—63.
K. D. V 351, 378. a) K. D.
V 356, 416. 3) K. D. I 688, 695, III 481, 493.