408 / 502
398
Ladegaarden.
om den store Port.
1623 nævnes den tydske Mælkestue og
4 store Hønseovne. 1625 nævnes ogsaa den danske Mælke
dejes Stue, og Taget paa den gamle Ladegaard forbedres,
det vil sige, at S. Jørgens Gaard Stod endnu og blev be
nyttet. Det var nemlig endnu kun den store Staldbygning
og Lade, der var færdig. Kongen vilde imidlertid danne
en herskabelig Iiovedgaard ud af Ladegaarden , hvorfor man
fra 1630 finder følgende Udgift: „Kampesten leverede at
sætte i Grundvolden, som den store Hans Majestæts Lade
gaard skal bygges paa her for Kjøbenhavn". Arbejdet ved
denne forestodes af Mester Fitt. Det er sikkert da, at den
anselige Hovedbygning er bleven opført, der ses paa Teg
ningen hos Pufendorf over Kjøbenhavns Belejring som en
stor 3 Etages Bygning af Grundmur, medens den øvrige Del
af Ladegaarden viser sig som opbrændt, eftersom den var
Bindingsværk. Ladegaarden omtales af J. L. Wolf 1654 *),
der lovpriser dens „mægtige og anselige grundmurede ypper
lige Bygning med Gemakker, Kornhus, Lade, Lo, Fæhus og
Stalde, som saadant et Sted bekvemme og fornødne er; man
der med stor Lyst kan se, hvor der nogle hundrede Stude
kan staldes og fodres, foruden K ø r , Faar og Svin, som der
mangfoldig tillægges og holdes kan“ . Den var omgivet af
Grave, der var fyldte med Vand fra Ladegaardsaaen og som
igen strømmede ud i et gravet Vandløb, der gik som For-
grav for en Vold udenfor S. Jørgenssø og over Vesterbro-
gade fortsattes ud til Stranden. Det er dette Vandløb, der
med noget ændret Løb hedder Rosenaaen og nu mest er
en underjordisk Spildevandsledning.
Ladegaarden
3
Fæst
ningsværker ses endnu paa Grundtegninger fra Begyndelsen
af dette Aarhundrede, og endnu er deres Levninger ikke helt
udslettede.
1623
er Bygningen tagen i Brug, idet der 20. Ju
dette Aar blev givet en Instrux for Rasmus Jensen som
*) Encomion S. 364—65.