404 / 502
394
Kalvehaven.
straten en Jord uorden for Adelvejen, der her ogsaa kaldes
Stenbroen *).
I et Regnskab nævnes 1620 „det store Farverihus, som
er opbygget ved Kalvehavens Dæmning*4, tilhørende Kongen.
Da Peblingesøens Dæmning er Ladegaardsvejen mellem
Søerne, er Kalvehavens Dæmning Gamle Kongevej sønden for
S. Jørgens Sø.
I
sine senere Regeringsaar begyndte Kristian IV at bor
sælge Grunde af Kalvehaven og det efter en viss Plan ved
Anlæg af ny Yeje.
1634 fik Hans Mandixen en Jord
imellem den ny Yej, Hans Majestæt naadigst Vil lade fundere,
og den alfare Yej, som nu bruges, og langs ud med den
Tværvej, som skal gaa fra den ny Vej og til den gamle
Y e j2). Denne Grund kan genkendes og er væsenlig hvad der
til for faa Aar siden hed Trommesalen. Man havde altsaa
da i Sinde at lægge Vesterbrogade igennem og forene den
med Gamle Kongevej ved den Tværvej, der siden kom til
at blive en Del af Farimagsvej.
Da endel Borgere havde mistet deres Haver paa Grund
af Fæstningsværkernes Udvidelse, lige udenfor de gamle
Grave, fik de (Jdlæg i K a l v e h a v e n 1649 og følgende Aar.
A f de Skøder, som Kongen har udgivet derpaa, ses det, at
de ny Gader da allerede var udlagte; Gamle Kongevej
havde faaet Navn af Roskildegade, og hvad der siden hed
Vesterbro hed Beltgade; samtidig med dens Anlæg blev den
sikkert brolagt, hvoraf Navnet, ti selv Landeveje blev i hine
Tider brolagte. Forbindelsesvejen mellem dem (Farimagsvej)
kaldtes Amagergade.
1645 tillod Kongen nogle Grundejere
at flytte deres Plankeværker ud til Vejen til Ladegaarden,
hvad enten Kongen nu hermed mener Gamle Kongevej eller
Farimagsvej, der fra Vesterbro vel var den nærmeste Vej
til Ladegaardsvejen og saaledes allerede var anlagt i dette
Aar, ti det er rimeligt, at de ny Veje allerede var færdige,
J) K. D. II 604.
2) K. D. III 189.