Forstaden udenfor Vesterport.
393
tvistede Blegdam eller Plads, som er udenfor bemeldte
Accisebod“ osv. *).
1614 er Forstaden u d e n f o r V e s t e r p o r t bygget, siger
en samtidig Optegnelse2), hvilket er et Vidnesbyrd om, at der
indtil da ikke har været anden Bebyggelse der end Vejr
møllerne og Slagterhuset. Det var dog ikke Lystejendomme,
men Boder for Smaafolk, af hvilke der 1622 allerede var
110 Familier, der næsten alle bode til Leje. A f Jordebogen
for 16203) ses det, at der gik en Række Haver udenfor
Stadsgraven ned imod Stranden og dernæst paa begge Sider
af Landevejen, hvad vi nu kalder Gamle Kongevej, der gik
lige til Vesterport. 1645 var der 112 Familier, der ydede
Kopskat4), saa Beboernes Tal ikke er blevet videre forøget,
men da var her alt en Del forandret, idet der var lagt ny
Veje og Beboerne nærmest ved Gravene havde maattet flytte
for de ny Fæstningsværkers Skyld.
Vejen udenfor Vesterport er gamle Kongevej, der som
omtalt gik lige til Vesterport for Enden af Vestergade. 1624
fik Magistraten kgl. Befaling om, at da der for nogen Tid siden
var gjort den Anordning, at nogle Huse for Vesterporten skulde
forflyttes til andre Steder saa og en Bro siden udenfor samme
Port at skulle lægges, skulde den straks sætte dette i Værk.
Som en Følge af Brolægningen hed gamle Kongevej Stenbroen
eller den lange Stenbro og udenfor Søen S. Jørgens Sten
bro. Fra den udgik følgelig forskellige Veje baade ned mod
Stranden og til andre Sider imellem Haverne. 1623 tillod
Magistraten Ejerne at tillukke 2 Stræder eller Køreveje5).
Foruden Haver og Smaahuse var der ogsaa forskelligt
Næringsbrug udenfor Vesterport, Vejrmøllerne, Slagterhuset,
Reberbanerne er foran omtalte.
1615 bortfæstede Magi-
J) Magistratens Kopibog.
2) Wolfs Diarium S. 574. Ligeledes
i O. Wormii: De prima origine et fama Hafniæ. (Ny kgl.
Saml. 671 a.)
3) K. D. I 615 flg.
4) K. D. VI 336—39.
5) K. D. I 637.




