405 / 502
Dronningens Have.
395
førend der udstædtes Skøder paa Grunde ved dem. Kongen
befalede 1647 Magistraten at gøre Vejene udenfor Vesterport
istand, „saa at man om Høsten der kan komme fort“ , og
mener, at det var bedst at fortinge dette Arbejde med en
og samme Mand1). De af Kongen saaledes bortsolgte Jorder
gik til Rosenaaen og ikke ud over denne, hvilket viser, at
denne var Kalvehavens Grænse2).
Udenfor denne laa der
paa Byens Grund førend 1658 næppe andet end Mikkel
Vibes Kro og en enkelt Vejrmølle, og de fleste Huse laa
vistnok omkring ved den nuv. Frihedsstøtte, dog laa der
ogsaa nogle længer ude. Ved Enden af S. Jørgens Sø laa
store Lysthaver, tilhørende fornemme Borgere.
Nærmest
indenfor Rosenaaen blev i Frederik I lfs Tid anlagt et
Garveri.
Nærmest ved Byen anlagde Frederik III’s Dronning, i
den Del af Kalvehaven hvor Tivoli er, og langt længer ud, en
Lysthave, D r o n n i n g e n s Ha v e , der ses paa Tegninger fra
Belejringens Tid og selv paa Tegninger fra en senere Tid
ses Spor af Damme og Lysthuse. Endnu 1657 blev der op
ført en Bygning3).
Forstæderne vedblev at være et lidet anset Kvarter af
Byen, der var ingen Tilsyn og allehaande Skarnsfollc tyde-
derud, især bode her mange Fuskere eller Folk, der gik
Lavene i Næringen og her kunde unddrage sig Skatte
pligten. 1640 fik Lensmanden og Magistraten Befaling, at
eftersom ifølge en kgl. Forordning ingen Bonde maatte op
holde sig i Kjøbenhavn længer end til Kl.
1 2
, saa satte de
sig i Forstæderne til Drik, hvorfor de Skyldige skulde paa
gribes, sættes i Slottets Fængsel og tilbørlig straffes4).
En
af Grundene til, at Valby og Vigerslev, der hidtil havde
hørt til Vor Frue Sogn, fik Hvidovre og ikke den ny Kirke
udenfor Nørrepoi't til Sognekirke, var dén, at hindre dem i
*) K. D. V 290, 302. 2) Se Skøderne i 3 Bind af Diplomatariet.
3) K. D. V 407, 408, 418. 4) K. D. V 227—28.