415 / 502
Yej til Roskilde.
405
mellem hvilke Arbejdet var fordelt, at yde en aarlig A f
gift til „Broens“ Vedligeholdelse. Brolægningen ved Dammen
var endnu 1638 og 1640 i saa slet Tilstand, at Kongen
maatte true Bønderne med Straf som kgl. Befalingers Over
trædere.
1641 lod Kongen udlægge en Kongevej til Roskilde, og
der blev bygget Huse ved de Led, der skulde aflukke Vejen
for uvedkommende; det ene Hus er vistnok den senere Hede
huskro. 1647 var Kongen misfornøjet med, at Vejen ikke
gjordes saa bred, at 2 Vogne kunde komme forbi hinanden,
og at Grøfterne ikke gjordes lige; der skulde gøres Render
til at lede Vandet bort under Vejen, og til at fylde Hullerne
skulde bruges Jorden af Grøfterne, hvilket nok ikke er hel
digt. Vejen fra Valby til Kjøbenhavn skulde lægges ligefrem
ud med Gærdet og ikke gaa i Krinkelkroge saa langt mod
Stranden, som den gjorde. For saa vidt der i samme Brev
tales om, at Vejen gik mellem Valby og Peblingesøen, maa
det sidste Navn være Fejlskrift for S. Jørgens Sø *).
Da
denne Vej var en Kongevej, der ikke maatte befærdes af
Folk i Almindelighed, er det ogsaa nok muligt, at den Del
deraf, der var nærmest ved Byen, en Tid ej heller var aaben
for almindelig Færdsel, idet samtidig med Roskildevejens
Anlæg den nuværende Vesterbrogade blev anlagt med Navnet
Beltgade, ti førend dennes Anlæg var, hvad vi nu kalder
Gamle Kongevej, den eneste Adgang til Vesterport og kunde
ikke blive Kongevej over Byens Grund, men efterat Kristian IV
havde købt Kalvehaven og S. Jørgens Mark, gik ogsaa den
nærmeste Del af denne Vej over Kongens Jorder, hvorfor
han kunde forbeholde sig den alene, naar han skaffede en
anden Hovedvej til Vesterport. Gamle Kongevej er ogsaa
et Navn, man forgæves vil lede om førend 1660, saa det
ganske sikkert skylder Kristian IV sit Navn, skønt denne
Konge vilde have den kaldt Roskildegade.
')
K. D. V 234, 235, 245, 311.