159 / 702
Skønt Politimesteren søgte a t mægle, kom det dog til aaben Krig.
Da Brandma joren ved den offentlige Mønstring trods S tadshaup tmandens
Indsigelse mød te op med en Rulle, hvori Smedeenken va r opført som
Overbrandmester, klagede Fabritius til Kongen over „Brandmajorens
utidige og selvmyndige Opførsel“ . Da Preisler fik Nys herom, indsendte
han til Gengæld en Klage over S tadshaup tmanden .
Begge Klagerne blev tilstillet Brand- og Vandkommissionen til E r
klæring, og efter Overkrigssekretær Michael Numsens Be tænkning faldt
Kongens Resolution i Sagen den 13. Maj 1743, r e tte t til Direktørerne
for Brand- og Vandkommissionen.
Kongen misbilligede, a t Preisler selvraadig havde ansat en Brand-
mester ved Garnisons Kirkes Sprøjte, hvad hverken han eller S tads
haup tmanden kunde gøre uden Tilladelse fra Kirkens Pa tron , General
v. Scholten. Ligeledes misbilligedes Preislers offentlige Opposition mod
S tadshaup tmandens Antagelse af en Brandmester. Hvad angik denne
S tadshaup tmandens Disposition, „saa lader Vi det af kongelig Naade
for denne Gang og have sit Forblivende; men derimod vil Vi aller-
naadigst og alvorligen, a t med de ved Brandkompagniet forefaldende
Vakancers Besætning efterdags paa følgende Maade skal forholdes,
nemlig: Naa r nogen Over- eller Underbrandmester, Sprøjte- eller
S traalemester eller og gemene fra Brandkompagniet afgaar, skal saadan
Afgang straks S tadshaup tmanden anmeldes“ .
„Brandmajoren, som dog bedst bør vide a t kende de dueligste og
erfarneste Folk og derhos for deres Forretninger i ulykkelige Tilfælde
af Ildsvaade selv maa være ansvarlig, skal være be tænk t paa til hver
Vakances Besætning for S tadshaup tmanden 2 å 3 bekvemme Subjek ta
a t foreslaa“ . Dernæst skulde Stadshaup tmanden , Brandd irektøren og
Vicebranddirektøren samt Brandkompagniets samtlige Officerer nogle
Dage før Mønstringen efter Tilsigelse fra S tadshaup tmanden mødes
paa Raadhuse t, „hvor enhver af dem, naar samtlige foreslagne dem
forestilles, kan have Frihed angaaende de til Vakancers Besætning i
Forslag bragte Personer a t sige sin Mening.“ Derefter skulde S tad shaup t
manden udvælge og antage den, han fand t tjenligst „og bekvemmest“ .
De saaledes antagne Brandfolk skulde præsenteres paa Mønstrings-
142