KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

bedringer ved Brandvæsenet i det hele taget. Kommunalbestyrelsen

sendte i April Forslaget til Justitsministeriet, hvorfra det allerede en

halv Snes Dage senere blev givet videre til Brandkommissionen, der

skulde udtale sig om det14).

Først den 1. September kunde Brandkommissionen afgive sin Erklæ

ring til Justitsministeriet. Den vedlagde baade selve Brandassurance-

kompagniets Forslag og de kritiserende Artikler i „Flyveposten“ fra 1850

og udtalte, at den havde taget det hele under omhyggelig Overvejelse.

Om „Flyveposten“s Angreb siges, at de „ikkun røber et løseligt Bekendt

skab til Stadens Brandvæsen og saavel i den almindelige som i de spe

cielle Anker mod samme indeholder overdrevne og skæve Fremstillinger

og tillægger det Mangler, som enten slet ikke findes eller dog i langt

ringere Grad end angivet“.

Hvad den allerede etablerede Brandvagt angik, vilde man søge at faa

oplyst dens Betydning ved en Undersøgelse af, hvor mange Gange dens

Sprøjte (Jagtsprøjten) havde faaet Ducør som første eller anden frem

mødte Sprøjte i Tiden før og efter Vagtens Oprettelse. løvrigt oplyste

Kommissionen, at med denne Sprøjte raadede Brandvæsenet nu over

ialt 9 Vagtsprøjter, der „straks ilede til Brandstedet“. Som Undskyld

ning for, at Kommissionen først nu var naaet til at give Svar paa Brand-

assurancekompagniets Skrivelse, anførte den, at den ikke hidtil havde

været i Stand dertil, da Brandmajor Kerrn jo først havde tiltraadt sin

Stilling den 1. Januar 1850, og derfor havde været utilstrækkeligt inde

i Brandkorpsets overordnede Styrelse.

Hvad angik Forslaget om at inddele Byen i mindre Distrikter og

Brandmandskabet i tilsvarende Kompagnier, der kun havde Mødepligt

inden for Distriktet, da var Brandkommissionen meget betænkelig der

ved. Den frygtede for, at man derved kunde risikere, at der mødte for

lidt Brandmandskab eller skete utilstrækkelig Vandtilførsel i Tilfælde af

Ildebrand. Man maatte hellere afstedkomme „for megen Ulejlighed, end

om Hjælpen, endog kun en enkelt Gang, skulde komme for sildig, og

saaledes de hidtil opnaaede Resultater forringes“. Kommissionen gjorde

opmærksom paa, at Brandkorpsets Mandskab for største Delen var Ar

bejdere, der stadig skiftede Bopæl, og som om Dagen var spredt ud over

325