Previous Page  341 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 341 / 702 Next Page
Page Background

tilstrækkeligt Antal Kitler og maaske ogsaa Hatte med Brandskilt. For

at lette Vagtbyrden for Mandskabet og for at hindre de „uheldige Følger,

som Mangel paa Beskæftigelse kunde lade befrygte“, foreslog man, at

der ved Siden af Vagtlokalet indrettedes et Arbejdsværelse for de Brand­

folk, der havde lært et Haandværk. Ganske vist vidste Brandassurance-

kompagniet, at der allerede var etableret en Vagt paa 4 Mand med Jagt­

sprøjten hos Brandmajoren paa Nørregade; men denne Vagt laa noget

afsides i Byen, var ikke stærk nok, og Sprøjte og Mandskab var ikke

samlet paa eet Sted. løvrigt vilde det være rimeligt, at der i en By af

Københavns Størrelse fandtes flere Brandvagter og ikke blot een12).

Denne Skrivelse sattes i Cirkulation blandt Brandkommissionens Med­

lemmer og havnede hos Brandmajoren, hvor den synes at være blevet

liggende. Da Brandassurancekompagniet stadig ikke fik noget Svar,

skrev det i November 1851 atter til Brandkommissionen om Sagen. Om

Udgiften ved Brandvagten siges det, at det ikke „paatvivles, at ogsaa

Interessenterne i det af os bestyrede Assurancekompagni vil være villige

til at yde et forholdsmæssigt Bidrag“. For at fremtvinge et Svar fra

Kommissionen tilføjede man, at saafremt et saadant ikke indløb snarest,

vilde man henvende sig direkte til Ministeriet. Brandkommissionen sva­

rede et Par Uger senere, „at den omhandlede Genstand er under Be­

handling i Kommissionen, og at Svaret vil blive meddelt, naar de for­

nødne Oplysninger og Erfaringer er erholdt eller indvundne, men at man

forøvrigt intet kan have imod, at Direktionen, dersom den ikke vil oppe­

bie dette, i Henhold til dens Ytringer derom henvender sig til Justits­

ministeriet“13).

Dette Svar tilfredsstillede ikke Brandassurancekompagniet, der ansaa

Sagen for at være af saa stor Vigtighed, at den ikke burde opsættes. I

Februar 1852 indsendte Kompagniet derfor sit Forslag til Kommunal­

bestyrelsen i København i Haab om, at denne vilde forelægge Sagen for

Justitsministeriet til nærmere Overvejelse. Kompagniet oplyste, at „Kjø­

benhavns Brandforsikring“ fuldt ud delte dets Opfattelse, og foreslog,

at der blev nedsat en Kommission, bestaaende af Repræsentanter for

Brandkommissionen, Kommunalbestyrelsen og Selskaberne for Forsik­

ring af faste Ejendomme og Løsøre, til Drøftelse af Forslaget og af For­

324