![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0339.jpg)
bestaaende Jurisdiktionsforhold, idet man aldeles ikke benyttede den
Hjælp, som mødte betids her fra Byen, eftersom Møllen hører under
Landjurisdiktionen. Følgende Skandale passerede nemlig: Sprøjterne fra
Frederiksberg Landsogn var aldeles utilstrækkelige til at slukke den
voldsomme Brand, men da den afbrændte Mølle støder umiddelbart op
til Byens Grund, idet Nabostedet ligger paa denne, var der mødt 4
Sprøjter fra Byens Distrikter, nemlig Hovedvagtens, begge Nørrebros
Sprøjter og Vesterbros samt 6 Læggere (de store Vandtønder, forspændt
med to Heste). Der var altsaa rigelig Hjælp, men denne forsmaaedes“ ;
„Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger“ („Landkassen“)
vilde ikke betale.
„Det er unægtelig ejendommelig Økonomi, Landkassen driver, naar
den under slige Forhold foretrækker at betale Assurancesummen for den
Bagatel, Hjælpen koster. De seks Læggere skulde alle være hjemsendt
fulde af Vand, uagtet der manglede Vand til de to arbejdende Sprøjter,
dersom ikke den tilstedeværende Politiassistent havde haft saa megen
Konduite at befale et Par af dem at blive, saa at den rigtignok frugtes-
løse Sprøjtning kunde vedblive. Naturligvis ophørte denne Politiembeds
mands Kommando, da søndre Birks Politimester indtraf paa Stedet, og
Resultatet blev som ovenfor meddelt; Møllen og Bygningerne ned
brændte, og Nabogaarden, et Brænderi, hvor der laa en stor Mængde
Halm, var i saa stor Fare, at Byens kommanderende Brandofficerer lod
en af de ankomne Sprøjter holde indtil Kl. 4 om Morgenen, for straks
i paakommende Tilfælde at have den ved Haanden“. Bladet minder om,
at Møllen tidligere var brændt i 1852 „under et af de værste Uvejr, vi
har oplevet i København“ ; „men de Bygninger, som nu blev et Rov
for Luerne, frelstes den Gang; men da var ogsaa Byens Brandfolk mødt
først paa Brandstedet“. Her var altsaa en Kritik, der snarest var i Køben
havns Brandvæsens Favør11).
Imidlertid havde der samtidig med de sidste ti Aars Angreb paa og
Kritik af Brandvæsenet været Kræfter i Gang for at give dets Organisa
tion en haardt tiltrængt Modernisering.
Allerede i September 1850 havde „Det kgl. octr. kjøbenhavnske Brand
322