KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

til en anden kommer med Nøglen til Sprøjtehuset; omsider er det den

rette Nøgle; og omsider giver den gamle rustne Fjeder efter; Porten

aabnes; man venter til de øvrige kommer; de kommer; man faar endelig

den tunge Sprøjte ud paa Gaden, og først nu er man saavidt, at de sorte

Brandfolk spænder sig selv foran Sprøjten og trækker den til Ildebrands-

stedet“. De sorte Brandfolks Uniformer var upraktiske; de lange, sorte

Lærredskitler kunde let fænge, og ogsaa de store, klodsede, vandsugende

Filthatte var uhensigtsmæssige. Berlinerbrandfolkene derimod bar Trøje

og Benklæder af blaat Klæde, Læderhjælm og om Livet en Gjord med

Jernkrog og -ring, samt en lille Økse i Læderfoderal3).

I 1855 gav en Brand Anledning til fornyet Kritik. Den 6. September

om Morgenen nedbrændte en grundmuret 5-Etages Garveribygning i

Messersehmidts Garveri paa Vesterbro Nr. 18 (nu Vesterbrogade Nr. 36

og GI. Kongevej Nr. 25). Dagen efter og den 9. September fandt Redaktør

C. St. A. Bille Anledning til i „Dagbladet“ at rette nogle kraftige Angreb

paa Brandvæsenet; han udtalte bl. a., at „det viste sig atter ved denne

Lejlighed, at vort „raske“ Brandvæsen i høj Grad trænger til en Re

organisation“, og „at de staaende Talemaader om „vort ufortrødne“ og

„vort raske“ o. s. v. Brandkorps kun er et rent Mundsvejr“. Vicebrand-

major Balsløv søgte i „Flyveposten“ under Mærket „x—x “ i to mindre

Indlæg efter bedste Evne at forsvare Brandkorpset6).

Et Vidnesbyrd om, at Kritiken var rettet mod Brandvæsenets Organi

sation og ikke mod Brandkorpsets Medlemmers personlige Optræden,

blev afgivet Aaret efter. Natten mellem den 8. og 9. Oktober 1856 ned

brændte Bagermester Marstrand s Bageri og Dampmølle i Silkegade Nr.45

(nu Nr. 13). Under Slukningsarbejdet maa Brandmajor Kerrn og hans

Adjutant have paadraget sig nogle lettere Kvæstelser, for den 11. Ok

tober skrev Direktionen for „Det kgl. octr. Brandassurance Compagni

for Varer og Effekter“ til Kerrn, at den opfyldte en kær Pligt ved at be

vidne ham og derigennem samtlige Brandofficerer Selskabets „skøn

somme Tak for Korpsets ved denne, som i alle lignende foregaaende

Lejligheder, udviste udmærkede Dygtighed og uforfærdede Iver, idet vi

derhos udtaler det Haab, at de Kontusioner, som De og Deres Adjutant

Hr. Løjtnant Brion ved denne Lejlighed har faaet, ikke maa have videre

318