330 / 702
T I E N D E A F S N I T
K R I T I K F Ø R E R T I L O P R E T T E L S E A F F A S T E
B R A N D V A G T E R
F
ra omkring 1850 begyndte en stadig skarpere Kritik af Brand
væsenet at komme til Orde; især vendte Kritiken sig mod det kolos
sale Apparat, der blev sat i Gang, hver Gang der blev alarmeret til
Ildebrand.
I Begyndelsen af 1850 var der i „Flyveposten“ fremkommet nogle ret
stærke Angreb paa Organisationen af Brandvæsenet. Det hed heri, at
„der er her i København en nedarvet Beundring for denne besynderlige
Hærskare, som, naar Vægteren piber, eller Klokken klemter, uden Uni
form, uden de Enkeltes Bekendtskab med hverandre og uden nogen
streng Forpligtelse til inden en vis Tids Forløb at staa rede til Tjeneste
paa Farens Sted strømmer ud fra alle Kanter af Byen og i forvirret
Sammenblanding med de løbende Nysgerrige iler i forskellige Retninger
til alle dens Hjørner for derfra igen at drage til Brandstedet og afgive
en i Forhold til den sammenlarmede Masses Størrelse meget ringe Af
deling til Ildens Slukning“.
Bladet mente, at der ikke i „vor gode Fædrenestad er nogen saa for
ældet, uhensigtsmæssigt ordnet og mangelfuld offentlig Indretning som
netop Brandkorpset. Efter vor Mening er dets Organisation aldeles mod
stridende dets Hensigt“.
Ganske vist maatte det indrømmes, „at Brandkorpsets Mandskab, naar
det ved en Ildebrand er kommet til Virksomhed, viser stor Raskhed og
Dygtighed, saa at det i Almindelighed lykkes det at hindre Ilden fra