331 / 702
at tage større Udbredelse, end den har faaet i det Øjeblik, da alle de
Slukningsmidler, som den Kommanderende anser fornødne til Dæmp
ningen, er komne til Stede og har begyndt at virke“. Det var noget,
som fortjente „den mest levende Paaskønnelse“, siger Bladet, og det
tilføjer: „Det er fornemmelig ved Brandkorpset, at vi i Fredens Tid ofte
har haft Lejlighed til med inderlig Tilfredshed og Stolthed, som Krigen
fuldeligen har retfærdiggjort, at føle, at Uforfærdethed er en af de Dan
skes Kardinaldyder“. Bladets Beundring for Korpsets Personale gjaldt
dog kun Officererne og Straalemestrene; „thi den øvrige, til Anvendelse
meget overtallige og ikke efter noget fornuftigt Princip sammenbragte
store Masse forholder sig til disse selvstændigt virkende, indsigtsfulde og
dristige Folk som Haandlangerne til Murere“.
Det, Bladet kritiserede ved Brandkorpset, var dets Organisation, der
var „saa maadelig og mangelfuld, at den i Grunden ikke kan kaldes en
Organisation, men maa anses som en igennem en lang Række Aar af
sig selv opstaaet Vedtægtsindretning, hvortil der anvendes mange flere
Kræfter, end der ved en fornuftmæssig Ordning behøves for at skaffe
Hovedstaden et meget dygtigere og mere sikrende Slukningsvæsen“.
Bladet angreb det omstændelige Alarmeringsapparat, der sattes i Gang
over den ganske Stad, til Byens yderste Grænser i Nord, Øst og Vest,
blot der var opstaaet en Skorstensild ved Byens Sydgrænse; Københav
nerne maatte være et underligt Folkefærd, siden de satte en hel Armé
ind, hvor de kunde nøjes med en Feltvagt. Desuden maatte det være
en Hindring for Hurtigheden, at Brandsvendene var ansat ved bestemte
Sprøjter, i Stedet for at man kunde lade de fremmødte Brandfolk gaa
i Gang straks med Sprøjterne, efterhaanden som disse kom til Stede.
Bladet fremførte endnu flere Anker, der alle gik ud paa, at Brandkorpset
var for langsomt, navnlig om Dagen; ikke saa sjælden gik der en Times
tid fra Ildens Udbrud til de første Sprøjter var i Stand til at begynde
„en kraftig og hensigtsmæssig Virksomhed“.
Bladet anbefalede, at der blev oprettet en Brandvagt, „som med et
lidet, men fuldstændigt Personale og Materiel straks ved en Ilds Udbrud
kan ile til og sættes i Aktivitet“ ; en saadan Brandvagt kunde oprettes
i Nikolaj Taarn, der maatte anses for velegnet paa Grund af sin centrale
314